Det lukrative job som eksportambassadør viser sig at give endnu flere penge end først antaget.
Ritt Bjerregaard og fire andre tidligere ministre står nemlig til at score 992.000 kroner årligt for at være eksportambassadør.
Og det er flere hundrede tusinde kroner mere, end Udenrigsministeriet oplyste over for Newspaq og andre medier i maj i år. Udenrigsministeriet sagde dengang, at jobbet ville give en løn på 600.000 kroner. Men beløbet viser sig nu at være næsten 400.000 kroner højere. Det skriver Ekstra Bladet.
Jobbet som eksportambassadør indebærer at rejse rundt i verden for at fremme dansk eksport. De øvrige ambassadører er Uffe Ellemann (V), Henning Dyremose (K), Anne Birgitte Lundholt (K) og Mariann Fischer Boel (V).