Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 22. marts 2010, kl. 11:19
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Klaus Riskær har fundet endnu en sag på nakken.
Klaus Riskær har fundet endnu en sag på nakken. (Foto: Bax Lindhardt / Scanpix)

Riskær raser over banker

Tre bankers sag mod den bedrageridømte Klaus Riskær indledes i dag. De afkræver ham 78 millioner kroner.

Klokken lidt i ti mandag formiddag ankom finansmanden Klaus Riskær til Skifteretten i Kolding.

Her skal sagen, hvor Riskær er sagsøgt af Danske Bank, Sydbank og Nationalbanken, nemlig stå sit slag.

Bankerne har trukket ham i retten med en konkursbegæring og et krav om 41 millioner kroner. Med ti års renter oveni løber summen op på i alt 78 millioner kroner.

Hovedmanden selv er ikke overraskende utilfreds med anklagerne.

"Det er en skygge fra fortiden, der hopper op af en papæske og angriber helt nye formueområder," siger Klaus Riskær ifølge Politiken.dk.

Han mener, bankernes fremgangsmåde er direkte uforskammet.

"De har sendt mig et brev, og det synes jeg er en rimelig uforskammet fremgangsmåde. Efter 18 år at sende en inkassomeddelelse og sige, at 'du skylder 40 millioner og 37 millioner oveni, så nu starter vi forfra'," siger han og tilføjer, at "det havde været en god ide, hvis bankernes advokat havde inviteret til en kop kaffe og en snak."

Riskær er havnet i retten, fordi det er kommet frem, at han har købt en ejendom for 50 millioner kroner på Gammel Strand i København, mens han sidder fængslet i Statsfængslet ved Sdr. Omme.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.