Ud på natten den 24. juli sidste år meddelte en kvinde i Vordingborg sin kæreste, at hun ville begå selvmord.
Kæresten udviste forståelse for beslutningen og forlod kort efter parret hjem uden at kontakte politi eller læge.
I løbet af natten lykkedes det kvinden at tage livet af sig selv med medicin og en plasticsæk over hovedet - og det kan nu ende med at koste manden en fængselsstraf. Det oplyser TV 2 Øst.
Manden er tiltalt efter straffelovens paragraf om ikke at hjælpe folk i livsfare. Han skal for retten den 3. august.