Den kokaindømte Rigmor Zobel og slyngveninderne Caroline Flemming og Signe Damsgaard var på hyggelig strøgtur mandag formiddag.
Og måske har de hygget sig lige lovligt meget.
I hvert fald kan øjenvidner over for Se og Hør fortælle, at deres adfærd udløste en verbal overhaling af en karakter, man sjældent hører i det ellers så servicemindede butikskvarter.
Rigmor Zobel skulle have bestilt roser til sin mand i anledning af hans 43 års fødselsdag i den lille Bremerholms Blomster ved Magasin i hjertet af København.
Men da hun spurgte blomsterhandleren, om hun kunne få lov til selv at udvælge blomsterne, kvitterede denne, med det øjenvidnerne betegner som en tilsvining.
Rigmor Zobel ønsker ikke at kommentere episoden, men en mandlig ansat i butikken uddyber optrinet.
"Hun kom her og troede, hun var en dronning. Det er hun altså ikke, og vi kan sagtens leve uden Rigmor Zobel. Vi sælger masser af blomster," siger han til Se og Hør.
Kilde: Se og Hør