Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 14. juli 2009, kl. 08:24
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Om dagen er der roligt på havnen i Skagen. Men ud på natten hærger tilrejsende unge Skagen.
 Foto: www.colourbox.com
Om dagen er der roligt på havnen i Skagen. Men ud på natten hærger tilrejsende unge Skagen. Foto: www.colourbox.com ()

Rigmandsbørn smadrer Skagen

Unge feriegæster driver beboerne i Skagen til vanvid med larm og hærværk.

Det går vildt for sig, når unge, rige mennesker fra Nordsjælland rykker teltpælene op og flytter ud i sommerlandet. Skagen er et af de foretrukne feriesteder for Hellerups ungdom, og her er lokalbefolkningen ved at gå ud af deres gode skind på grund af al den hærværk og larm, der følger med, når Nordsjællands ungdom rykker ind i Gammel Skagen.

Husejere i Skagen er overbeviste om, at den meget ballade er skabt af forkælede unge fra velhavende familier i Nordsjælland, oplyser P4 Nordjylland.

En af husejerne i Gammel Skagen er Rogers Søgaard. Han har selv fået stjålet et værdifuldt, 10 kilo tungt navneskilt hugget i sten.

"Det er simpelthen unge, uopdragne løjsere, der hærger i kvarteret," siger han. I læserbreve i Skagen Avis fortæller flere beboere i Gammel Skagen om andre eksempler på hærværk og chikane.

Om redningsbælter, der er blevet fjernet fra haver, unge, der tisser på husene, fjerner affaldscontainere, stjæler cykler og smider dem ind over hækkene.

Rogers Søgaard er rystet over de unges adfærd, og han er ikke i tvivl om, hvem gerningsmændene er. For i Gammel Skagen er uge 29 kendt som "Hellerup-uge"

"Så kommer unge rigmandsbørn i store biler herop og opfører sig ud over det normale. Og det vil sige med druk og hærværk," siger han til P4 Nordjylland.

14.07-2009 | 10:31 af Slet Mig
det er godt de rigmandsbørn kan få rusket lidt op i Skagen - de er vist ved at støve helt til, hvis det er den slags de bekymrer sig om.
14.07-2009 | 11:44 af Tinna Riis Nielsen
Du ville nok heller ikke være overdrevet glad hvis det var din ejendom det gik ud over.
14.07-2009 | 12:45 af ika aa
lad os udlåne en villa i hellerup eller gentofte til nogle børn eller unge fra nordvest kvarteret,tingbjerg eller volsmose så skulle de nok vågne op i deres store villaer.så er det slut m.idyllen.
14.07-2009 | 12:49 af Erik Willumsgaard
@AL

Ja, hvor er det da småligt, at se ens by blive ødelagt af Hellerup-løjsere i legehumør, når der hungersnød i Afrika og borgerkrig i Afhganistan.
 
14.07-2009 | 13:45 af Slet Mig
øhm..nej hvor er det småligt at bekymre sig om den slags og samtidigt være ligeglad med nedenstående. Syntes skagen-borgerne bør tage festlighederne som udslag for en glad og fornøjelig ungdom og bekymre sig om reelle problemer.
14.07-2009 | 13:54 af Carsten Svendsen
@AL
Har du prøvet at tisse op ad et hus i Hellerup - bare for at se om de tager 'festligheden' "som udslag for en glad fornøjelig ungdom"?
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.