Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
De riges klub

Rige børn leger bedst: De rige flytter sammen

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Hellere Holte end Hanstholm - tænker de rige og flytter sammen i Nordsjælland

19. aug. 2010 kl. 22:45 Klaus Buster Jensen og Mette Lauth
'Hvis de andre velhavende flytter til Nordsjælland, flytter man med,' siger ejendomsmægler Jan Fog, der selv bor nord for København sammen med sin røde Ferrari 348 Spider..
"Hvis de andre velhavende flytter til Nordsjælland, flytter man med," siger ejendomsmægler Jan Fog, der selv bor nord for København sammen med sin røde Ferrari 348 Spider.. Foto: Scanpix/Uffe Weng
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Klaus Buster Jensen
Mette Lauth

Journalist på Avisen.dk

Rige børn leger bedst.

Og rige vil gerne bo tæt på hinanden.

Her bor de rige

Andel rige indbyggere i procent i (parentes)

 

1. Rudersdal (27,5)

2. Gentofte (26,4)

3. Hørsholm (23,4)

4. Lyngby-Taarbæk (15,8)

5. Furesø (14,7)

 

Her bor de rige IKKE

1. Thisted (0,9)

2. Skive (0,9)

3. Lemvig (0,9)

4. Kalundborg (1,0)

5. Nordfyn (1,0)

 

 Se hele listen her

Kilde: AE-rådets analyse "De rigeste familier" fra 2001 til 2007


 

  • Antallet af rige danskere er eksploderet siden 2001 - Avisen.dk tager dig med ind i de riges klub.

 

Derfor flygter de fra udkants-Danmark og ind til de rige kommuner i Nordsjælland, hvor husstandsindkomsten i forvejen ligger på den pæne side af millionen.

Fra Hanstholm til Holte

Det viser en analyse, som AE-rådet har lavet for Avisen.dk. Fra 2001 til 2007 mistede de ti kommuner med færrest rige – som Thisted, Lemvig og Struer – hver 100 velhavende borgere.

På samme tid fik de ti kommuner med flest rige – alle i København eller Nordsjælland – hver 1.640 nye velhavere i snit.

Og Holte-kommunen Rudersdal er de riges yndlingsby. Her har Venstre-borgmesteren Erik Fabrin kunnet byde velkommen til 4.200 nye borgere siden 2001.

Læs også: Se hvor mange rige der bor i din kommune

Man flytter, når man bliver rigere

Det undrer ikke de riges ejendomsmægler, Jan Fog:

”Det er en sociologisk udvikling, der er helt naturlig. Folk vil være, hvor der er flere af samme slags. Man følger med strømmen. Hvis de andre velhavende flytter til Nordsjælland, følger man med,” siger juristen og ejendomsmægleren med de eksklusive ejendomme.

”I gamle dage blev man boende, selvom man blev rigere. Jeg havde en onkel, der boede hele sit liv i Vanløse i et lille hus ud til jernbanen. Han blev stenrig, og efterhånden kørte han da også i Bentley, men han flyttede ikke. Det havde ikke betydning for ham,” siger Jan Fog.

Ingen grænser ved Øresund

Økonomisk set er det også en fordel at bo i et af de eksklusvive postnumre, hvis pengene skal investeres i boligen, mener Jan Fog.

”Der er grænser for, hvad en villa kan bære prismæssigt. Hvis du sætter dit hus på Lyngbyvej virkelig flot i stand, så får du bare ikke pengene igen, når du skal sælge, for den villa bliver alt for dyr i forhold til beliggenheden," siger Jan Fog.

Og fortsætter:

"Men der er ikke noget loft for, hvad du kan få for en villa ved Øresund.”

Nordenfjords

Verden ser helt anderledes ud i den anden ende af landet, i Thisted i Thy. Her er kun en ud af 100 indbyggere med i de "riges klub" og det koster både arbejdspladser og velfærd, når de rige vælger Thisted fra.

I 2011 skal Thisted Kommune spare 50 millioner kroner, bl.a. fordi kommunen har mistet arbejdspladser.

“Jeg synes, det er ærgerligt, at de højtlønnede ikke slår sig ned heroppe. Men det er sværere for dem at få karrierejob heroppe og det spiller nok en større rolle for folk, der har brugt mange år på at tage en lang uddannelse,” siger Thisteds borgmester, Lene Kjeldgaard Jensen, (V).

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
20.08-2010 | 12:48 af Maria Kvolbæk
Forskel på rig og fattig og selvfølgelig ved det.
Flygter fra udkantsområder? joda...hvor er jobbet og hvem er min nabo?
Man vælger ikke selv sin nabo siger et ordsprog...jo..måske alligevel er det en mulighed?
 
 
20.08-2010 | 22:08 af Flemming Jensen
Det er mildt sagt mærkeligt så meget vi interesserer os for ghettoer, når det største problem er de velstilledes sammenrend i deres egne ghettoer. Her i Gentofte bliver der proteststorm lige så snart kommunen boligplacerer een eller ganske få flygtningefamilie i kommunen.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites