Sagen om svindelen i IT Factory bliver kernen i et retsopgør som indledes i dag i USA. I sagen står 34 navngivne personer og selskaber anklaget for at have været medvidende om Stein Baggers svindelnummer, og selv lukreret på det.
Blandt de anklagede er den tidligere dømte svensker Carl Freer. Det skriver Børsen, som har fået fat i stævningen af svenskeren.
"Freer og hans håndlangere har bedraget og snydt kreditorerne i et forsøg på ulovligt at berige dem selv," lyder påstanden i stævningen.
Det er Freers amerikanske forretningsforbindelser, der har brugt det forgangene år på at samle beviser med svenskeren.
Carl Freer anklages for hvidvaskning af penge, kursmanipulation og bedrageri, og afkræves 1,5 milliarder kroner. Selv afviser Freer dog alle anklager.
Også Freers forretningspartner, Stein Baggers svenske medbagmand, Mikael Ljungman står anklaget for svindel en del af retsopgøret, der starter i dag.