Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 16. okt. 2009, kl. 13:49
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
På en lang række restauranter i Roskilde bliver der benyttet sort arbejdskraft
På en lang række restauranter i Roskilde bliver der benyttet sort arbejdskraft (Foto: AP Photo / POLFOTO)

Restauranter bruger sort arbejde

Skat har besøgt 11 restauranter i Roskilde - på ni af restauranterne var der problemer med sort arbejde og socialt bedrageri.

Mange restauranter bryder reglerne ved at anvende sort arbejdskraft og have ansatte, der ved siden af lønnen modtager ydelser fra det offentlige.

Det viser en razzia i Roskilde.

Ni ud af de 11 besøgte spisestede blev således taget i at overtræde reglerne, da Skat sidste fredag besøgte Roskildes restauranter.

Spisestederne overtrådte loven ved blandt andet at bruge sort arbejdskraft, have ansatte der modtager offentlige ydelser og ved ikke at have ajourført deres logbøger, skriver Roskilde Avis.

De fleste af de 11 virksomheder er ved tidligere besøg blevet pålagt at føre logbøger, fordi ejeren gjorde brug af sort arbejdskraft.

Afdelingsleder i Skat i Midt- og Sydsjælland Merete Wadt er skuffet over, at så mange spisesteder bryder reglerne.

"Det er noget skidt. Det er ni for mange. Ved nogle af dem vidste vi, at der var noget. Ved andre havde vi en fornemmelse af, at der var noget," siger hun.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.