(Foto: Flickr)

Restauranten flytter hjem i vores stuer

Send til
Debat  5
Anbefal
Vi bestiller i stigende grad vores mad over internettet. Og det er ikke kun pizza og burger, der hitter som takeaway blandt danskerne.

Onsdag den 22. oktober 2008, 13:27

 

De såkaldte e-takeaway-forretninger oplever stigende tilgang over hele landet og formidler som aldrig før mad mellem restauranter og danskernes spiseborde.

Portalen Just-eat.dk, hvor man kan bestille mad fra en lang række restauranter landet over, har oplevet en stigning på 23 procent de seneste seks måneder.

Også Delivery Chp, der leverer mad direkte til døren fra en række gode restauranter i hovedstadsområdet, oplever stor fremgang.

"Vi har en stigning i omsætningen på ca. 10 procent per måned i år," fortæller adm. direktør Tamir Kuhr til Nyhedsbureauet Newspaq.

Delivery Chp har 18 restauranter tilknyttet, der ikke ligger i den billige ende af skalaen. Men det afskrækker ikke københavnerne.

"Det, vi oplever, er, at danskerne har ændret på deres forbrugsvaner de senere år, så det ikke længere betragtes som en luksusvare, at bestille mad fra restauranter online," siger Tamir Kuhr.

Han fortæller, at deres kunder tæller både travle familier, der gerne vil tilbyde deres børn anden takeaway-mad end blot pizza og kebab, men også erhvervskunder, der bestiller god mad til deres ansatte på f.eks. overarbejde.

Hos Danmarks største madportal, Just-eat.dk, der har aftaler med 1000 udbringningsrestauranter på landsplan, mener den adm. direktør, at finanskrisen ikke rammer takeaway-branchen.

"De danske medier er fyldt med finanskrise. Derfor er det jo rart at arbejde med et produkt, som alle danskere har brug for, uanset om der er krise eller ej - nemlig mad. Danskerne er et travlt folkefærd og prioriterer derfor at bestille mad online og dermed gøre livet lettere og spare tid i hverdagen," siger Morten Larsen fra Just-eat.dk.

Selskabet formidler hver måned 500.000 måltider over hele Danmark.

/Newspaq/

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
22.10-2008 | 16:54 af (Slettet bruger)
Ikke noget under at folk bliver så fede. Sidder bare derhjemme og bestiller færdig lavet mad, fyldt med fedt. Og ingen motion.
Er det sådan magthaverne ønsker os. Pacifiseret foran TV tossekassen, der er fyldt med ligegyldig underholdning som "vild med svans" og frygt propaganda, mens vi propper os med proteiner som vi aldrig får brændt af. Det er kun når vi skal i krig, vi skal være toptrænede. Så vi kan være kanon-føde for de riges erobringskrige og våbenfabrikkernes kunder/ofre?

Selv er jeg mest til selv at lave mad. Det er ikke så svært og så ved man hvad der er i.
Bon appetit
 
22.10-2008 | 17:32 af Søren Severinsen
Når man som jeg arbejder 50 til 60 timer om ugen, har 4 børn, kone og elskerinde, er der simpelthen ikke tid tilbage til madlavning. Yderligere behøver mad udefra ikke at være fed
22.10-2008 | 19:50 af Kaj jensen
22. oktober 2008 17:32 | af Søren Sindsyg (now777)

Helt enig. Maden behæver jo ikke at være fed eller usund. Og den tid man ikke skal bruge, på at stå i kø, kan man jo bruge i et motionscenter...
22.10-2008 | 21:05 af (Slettet bruger)
Kaj - hæhæ - kan din elskerinde ikke lave mad? Så lang tid tager det vel heller ikke?
Men ok - noget af den udbringningsmad er ok. Men ofte er det fed fastfood folk bestiller. Desuden synes jeg denne artikel lyder som en maskeret reklame?
 
26.10-2008 | 14:30 af Kaj jensen
22. oktober 2008 21:05 | af chong nguyen (Mandarin)

Joh, hvis jeg ligefrem tvinger hende. Men så foretrækker jeg faktisk selv at svinge gryderne, eller at få folk til det...
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste