Regeringens etablering af den såkaldte renoveringspulje gav pote.
Det viser en opgørelse fra Erhvervs- og byggestyrelsen.
Et sted mellem 4.000 og 6.000 har fået noget at rive i som følge af den 1,5 milliarder store pulje. Langt hovedparten håndværkere.
Selvom det er glædeligt, at puljen har haft en effekt, mener SF dog fortsat, der er grund til kritik af renoveringspuljen.
"Langt flere kunne være kommet i job, hvis også lejere kunne have søgt puljen," siger boligordfører, Nanna Westerby, til Newspaq.
Hun peger også på den kritiske periode i foråret, hvor byggeriet gik delvist i stå, fordi mange gik og ventede på puljens ikrafttræden, som en stor svaghed.
Endvidere mener Westerby, at en al for langtrukken sagsbehandling kaster grus i puljens succes.
"Hvis flere havde haft adgang til puljen, så var der kommet endnu mere gang i hjulene," slutter SF'eren.
105.000 danske husholdninger har p.t. fået tilsagn om støtte til boligrenovering. Der er således udbetalt cirka 865 millioner kroner.
Renoveringspuljen på 1,5 mia. kr. var åben for ansøgninger fra den 14. april 2009 til den 25. maj 2009, og gav støtte til i sær miljøvenligt byggeri.
Regeringen søsatte puljen for at sætte gang i arbejdsmarkedet og fremme miljøvenlige boliger.
Omkring 60 procent af puljepengene er nu udbetalt, fordi håndværkernes arbejde er færdigt.
To ud af tre byggeprojekter blev gennemført med energivenlige materialer, især nye vinduer og døre.
Kilde: Renoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt. Erhvervs- og byggestyrelsen, december 2009.
Læs hele redegørelsen her