
Del på Facebook
JOURNALISTER
Rikke Bolander
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Jonas Sahl
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Det skal være endnu mere besværligt at ryge, end tilfældet er i dag.
Det lægger regeringen med De Radikale i spidsen nu op til.
"Der er nogle undtagelser i den nye rygelov. Bl.a. for små beværtninger og enkeltmandskontorer, hvor jeg synes det er nærliggende, at tage det ind i overvejelserne. Det er ikke sundere og ryge, bare fordi man gør det på sit eget kontor, derfor kan man overveje, om det er et skridt man skal tage," siger sundhedsordfører Camilla Hersom (R) til Newspaq.
Samme besked kommer fra Jonas Dahl, SF's sundhedsordfører.
"Jeg synes, det er fint, hvis man selv aktivt vælger at ville ryge, og gør det ude i de fri eller i sit eget hus. Men problemet er, at man udsætter andre mennesker for en unødig kræftrisiko," siger han til Newspaq.
Den klare udmelding, som også blev diskuteret i valgkampen, kommer samme dag, hvor tal fra Arbejdstilsynet viser, at mange værtshuse lader gæsterne ryge trods forbud.
Hvert femte værtshus og hver tyvende restaurant lader således gæsterne ryge selvom tilsynet har været på besøg, skriver Politiken.
Dansk Folkeparti mener, at rygeloven er strammet rigeligt.
"Det virker som om, dele af den nye regering er parat til at indlede en usmagelig heksejagt på rygerne, og så endda med et hyklerisk argument om, at de ønsker at hjælpe de fattigste og mest udsatte grupper. Faktum er, at netop disse grupper i forvejen vil blive hårdest ramt, når afgifterne på cigaretter som bebudet bliver sat op," siger forebyggelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) i en pressemeddelelse.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.