Alt for mange jobkonsulenter mangler de faglige kvalifikationer til at hjælpe arbejdsløse i job.
Konsekvensen er vilkårlig rådgivning og øget risiko for, ar arbejdsløse ender i nyttesløs aktivering eller på fjollede pipfuglekurser.
Det mener regeringens arbejdsmarkedsordførere, som vil stille større krav til jobkonsulenternes kvalifikationer.
For mange kommer ind fra gaden
"Der er et stort behov for opkvalificering. Det virker som om, at alt for mange kommer lige ind fra gaden og bliver sat til at rådgive og sagsbehandle. Det kan hverken vi eller de arbejdsløse være tjent med," siger SF's Eigil Andersen.
Kort før valgkampen foreslog de Radikale at bruge 100 millioner kroner på opkvalificering af 6.500 jobkonsulenter ansat på de kommunale jobcentre.
Forslaget står ikke at finde i regeringsgrundlaget. Men regeringspartierne bekræfter over for Avisen.dk, at efteruddannelse af jobkonsulenter får høj prioritet til de kommende trepartsforhandlinger.
"Efteruddannelse af jobkonsulenter er en naturlig del af bestræbelserne på at skabe et bedre beskæftigelsessystem. Så det kommer til at indgå i trepartsforhandlingerne," siger den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn.
Lytter ikke til eksperterne
Som Avisen.dk skrev for nylig, findes der ingen kvalifikationskriterier for jobkonsulenter. Enhver kan med andre ord blive ansat som jobkonsulent.
De Radikale finder det problematisk, at der ikke findes en egentlig jobkonsulentuddannelse.
I oktober sidste år viste en evaluering foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen, at kun hver tiende jobcenterchef mener, at medarbejderne baserer rådgivningen på den eksisterende viden om, hvordan man bedst skaffer ledige i arbejde.
"Det betyder, at man ikke udnytter det potentiale, der er i arbejdsmarkedsreserven, og at der i alt for ringe grad lyttes efter, hvad eksperterne anbefaler," siger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq.
De Radikale ønsker, at der bliver etableret en efteruddannelse, der gør jobkonsulenterne i stand til at sammensætte effektive beskæftigelsesforløb for ledige og yde kvalificeret rådgivning uanset uddannelsesniveau.
Behovet vokser
Det er som udgangspunkt de offentligt ansatte jobkonsulenter, der er udset til opkvalificering. Men behovet er ikke mindre for de private konsulenter, erkender Nadeem Farooq:
"Vi vil diskutere efter- og videreuddannelse af både offentligt og private jobkonsulenter med de andre partier."
Ifølge SF vil de planlagte beskæftigelsesreformer øge behovet for opkvalificering.
"Det er klart, at nødvendigheden af opkvalificering bliver endnu større i det øjeblik, man standser den nuværende samlebåndsorienterede masseaktivering," siger Eigil Andersen.
På det kommunale jobcenter i Skive får regeringens planer en blandet modtagelse.
"Det er vigtigt, at en eventuel uddannelse ikke kun fokuserer på kendskabet til formelle aktiveringsredskaber. Der skal være fokus på coaching og evnen til at motivere. En dygtig jobkonsulent skal først og fremmest kunne tænde den indre ild," siger sektionsleder Bjørn Holmgaard.
Jobrådgivernes Brancheforening, der repræsenterer de private jobfirmaer, advarer også mod, at regeringen tænker jobkonsulenternes kvalifikationer for firkantet.
"Generelt er efteruddannelse jo en god ide, men det er nødvendigt med en erkendelse af, at der er forskellige faglige indgange til det at være jobkonsulent," siger direktør Jørgen Borre Larsen.
3F: Kommuner er ikke klædt på
Hvor vidt der bliver afsat penge til efteruddannelse af jobkonsulenter kommer an på trepartsforhandlingerne til foråret.
Landets største fagforbund 3F støtter dog allerede op om forslaget.
"I dag er medarbejderne i kommunerne ikke klædt på til at håndtere en øget uddannelsesindsats. Og kommunerne er heller ikke interesseret, fordi det koster penge til uddannelsesdrift," siger forbundssekretær Per Christensen og fortsætter:
"Arbejdet rangerer ikke højt i det kommunale hierarki. Der er behov for bedre og mere uddannelse til de kommunale medarbejdere."