Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Regeringen vidste, at kræft-syge måtte vente

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Sundhed Sundhedsministeren har i månedsvis undladt at fortælle Folketinget, at sygehusene ikke kan overholde fristerne for hurtig kræft-behandling

13. aug. 2008 kl. 19:53 Per Thiemann
Jakob Axel Nielsen kritiseres for sine svar om kræftbehandlingen på hospitalerne.
Jakob Axel Nielsen kritiseres for sine svar om kræftbehandlingen på hospitalerne. Foto: Pelle Rink/Avisen.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Per Thiemann
 

2006 – Journalist på Nyhedsavisen 2006 Filmanmelder for Jyllands-Postens JP MUST2005 – 2006 Debatredaktør og redaktionssekretær på Dagens Medicin.2005 Modtager af fagpressens hæderspris, Anders Bord...

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har i månedsvis vidst, at kræft-ramte danskere ikke bliver behandlet inden for den tidsfrist, som regeringen har lovet dem. Alligevel har han undladt at fortælle det i sine svar til Folketinget.

Flere medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg kalder det uacceptabelt og kræver nu, at ministeren kommer med en forklaring.

»Vi kan ikke acceptere, at man i vores land ikke kan få at vide, hvordan det går med behandlingen af syge mennesker,« siger sundhedsordfører Jens Peter Vernersen (S).

Skjult ventelister

Et internt notat dokumenterer, at Jakob Axel Nielsen allerede 11. juni blev underrettet om, at flere regioner ikke kunne overholde de nye tidsfrister – de såkaldte 'kræftpakker'.

Notatet har været skjult for offentligheden, og Sundhedsstyrelsen har nægtet at udlevere det til Nyhedsavisen, men efter en dialog med Danske Regioner er det lykkedes at få indsigt i notatet.

I notatet 11. juni melder Region Sjælland, at »Ingen af de onkologiske afdelinger kan på nuværende tidspunkt overholde tidsfristerne i kræftpakkerne«.

Region Midtjylland skriver om »betydelige vanskeligheder« og »ventelistepukkel« for patienter med tarm- og brystkræft.

Og Region Nordjylland beretter, at det »i mange tilfælde ikke er muligt at overholde ventetiderne i pakkeforløbene«.

Ministeren tav

Intet af dette fortæller sundhedsministeren imidlertid, da han 16. juli orienterer Folketingets Sundhedsudvalg om kræft-ventetiderne.

»Samlet viser indmeldingerne fra regionerne, at det går som forventeligt,« lyder det fra ministeren.

Det svar finder sundhedsordfører Per Clausen (EL) nu dybt foruroligende.

»Ministeren har åbenbart mest lyst til at vente med at sige noget om det her, indtil der er nogle succeser at præsentere. Dem kniber det lidt med nu,« siger Per Clausen.

Nyhedsavisen har bedt sundhedsminister Jakob Axel Nielsen forklare, hvorfor han har sagt til Folketinget, at det går »som forventeligt« og undladt at fortælle, at ventetiderne ikke blev overholdt.

I en mail til Nyhedsavisen svarer ministeren:

»Det er betydelige omlægninger, vi snakker om. Derfor er det forventeligt, at der vil være områder, som halter lidt bagefter.«

Han understreger, at patienterne generelt bliver undersøgt langt hurtigere nu.

Ministeren svarer ikke på, hvorfor han ikke fortalte direkte om problemerne i sit svar til Folketinget 16. juli.

Ingen konsekvenser

Sagen får dog næppe de store konsekvenser fra ministeren. Når Jakob Axel Nielsen siger til Folketinget, at det går »som forventeligt«, er det ikke direkte løgn.

»Det er en helgardering at sige, at det går 'som forventeligt',« siger ekspert Michael Baggesen Klitgaard, forsker ved Syddansk Universitet.

»Hvis han ved, at regionerne har meddelt, at der er problemer, så skal han i princippet sige det. Men man ville aldrig kunne få ham dømt for den slags. De juridiske dokumenter på området er alt for bredt formuleret,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
13.08-2008 | 23:19 af Laila laix
Forkasteligt!!!!
 
 
14.08-2008 | 01:09 af Christopher Hammer
Det er smukt at have en tidsfrist som man alligevel ikke overholder. Så må det offentlige jo punge ud til privat behandling, hvis de ikke kan overholde egne frister, vi betaler vel ikke kun vores skat for sjov :)
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites