Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet lørdag den 9. feb. 2008, kl. 09:26
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Regeringen får hug for planer om jagerfly

Forsvarsministeriet overdriver Danmarks gevinst ved at købe amerikanske jagerfly, mener økonom

Hvis Danmarks kommende jagerfly bliver amerikanske, er der gode penge at tjene for danske virksomheder. Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Forsvarsministeriet.

Men det er et dybt usikkert og urealistisk skønmaleri, mener nationaløkonom Christian Bjørnskov.

Han har for Fagbladet Ingeniøren vurderet et notat, som ministeriet har udarbejdet til Folketinget. Og han deler bestemt ikke ministeriets begejstring ved det amerikanske jagerfly Joint Strike Fighter (JSF), der er én af de tre mulige afløsere for de pensionsmodne F-16-jagere.

»Det er vildledning og manipulering af politikerne, fordi notatet i dén grad pynter på virkelighedens billede af JSF,« siger han til Ingeniøren.

I notatet vurderer Forsvarsministeriet, at dansk industri kan få fingre i eksportordrer på 25 milliarder kroner til USA, hvis man vælger det amerikanske fly frem for det fælleseuropæiske Eurofighter eller det svenske Gripen. Men det er et helt overdrevet beløb, mener økonomen fra Århus Handelsskole.

»Der er absolut ingen garanti for, at de ordrer kommer i hus,« siger Bjørnskov.

Har en plan

En række kritikere har længe beskyldt regeringen for allerede at have besluttet sig for at købe de amerikanske fly, selvom der udadtil fortsat forhandles. Danmark har foreløbig smidt 400 millioner kroner i USA s projekt.

»Det lugter af, at Forsvarsministeriet har en bestemt agenda,« siger forsvarsekspert ved Københavns Universitet Peter Viggo Jakobsen.

Dansk Institut for Militære Studier har direkte anbefalet, at politikerne ser bort fra industriens interesser og venter med at beslutte sig, til økonomien i de forskellige flyprojekter er mere troværdige. Og senest har Rigsrevisionen besluttet sig for at undersøge, hvilket flyprojekt der egner sig bedst til Danmarks behov.

Politikerne frygter endnu en skandale i samme kaliber som de nye helikoptere EH101, der fortsat har flyveforbud på grund af en motorfejl.

10.02-2008 | 20:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.04-2008 | 13:21 af Jens Carsten Olesen
Køb de usexede, men nødvendige.

Hvad er det Forsvaret har behov for? Som det er nu - og sikkert også i fremtiden, er det Hæren som bærer byrden med at udmønte Danmarks nye sikkerhedspolitik. Flyvevåbnets rolle burde være at støtte denne indsats med taktisk- og strategisk løftekapacitet. Det er ikke muligt med den sammensætning, som Flyvevåbnet har nu. Der er for få og for små transportmaskiner til rådighed. Nu satser man på at købe ca. 48 nye kampfly i stedet for at købe transportmaskiner - måske fordi det er mere sexet med jagerfly end transportmaskiner. Jeg annerkender behovet for at udskifte F16, men hvorfor skal vi have 48? Det rette behov kan vel være to fly til afvisningsberedskab og seks som kan sendes ud i internationale operationer. For at holde disse otte fly klar på 24/7 skal man vel have tre gange så mange - altså 24. Så lad Flyvevåbnet købe 24 fly, og ombudgetter de resterende til så mange (hårdt tiltrængte - men usexede) transportmaskiner som man kan få for pengene.
09.02-2008 | 10:27 af Peter Jespersen
Øeh nej, JSF er ikke en ud af tre muligheder - Eurofighter Consortiet har suspenderet deres tilbud pga alle de særhensyn der er taget til JSF.

(Ligesom Dassalut slet ikke bød, af samme grund).
09.02-2008 | 10:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.02-2008 | 11:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.02-2008 | 12:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.02-2008 | 13:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.02-2008 | 14:16 af Peter Jespersen
Delen med erhvervslivets økonomiske interesser halter ogs lidt.

Det er reelt kun Terma, GPV, Systemantic og Maersk Sealand der vil få nævneværdig nytte af et JFS-køb (Der yderligere som eneste kandidat har fået rabat på modkøbskravene).

Jo, JFS er absolut den mest moderne konstruktion, men er det så også det bedste køb - opgaverne taget i betragtning. De danske fly vil sandsynligvis først sat ind når luftherredømmet er vundet.
09.02-2008 | 15:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.02-2008 | 17:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.