Mindst 16 skolepiger er døde og 27 såret efter at en sovesal på en tyrkisk skole kollapsede i Konya-provinsen i Tyrkiet.
Men der er stadig håb om at finde overlevne blandt murbrokkerne.
- Vi kan høre stemmer. Jeg tror på, at vi kan redde de piger, der stadig befinder sig i ruinerne, siger Balcilars borgmester, Mehmet Demirgul, ifølge Reuters til tv-stationen NTV.
Den tyrkiske indenrigsminister, Besir Atalay, siger til Reuters, at man regner med, at der er mellem fire og seks piger, der stadig befinder sig i ruinerne.
Det var en gaseksplosion klokken fire i nat, der forårsagede tragedien. Bygningen kunne ikke holde til eksplosion og kollapsede umiddelbart efter.
Bygningen husede piger i alderen otte til 16 år, som deltog i et skoleforløb om Koranen.
Skolen som blev drives af en religiøs organisation kan ifølge Reuters meget vel være ulovlig.