Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Rasmussen klar på livstid

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Michael Rasmussen har kun et år tilbage af sin kontrakt med Rabobank, og der er tvivl om danskerens fremtid. På mandagens pressemøde bad han om en livstidskontrakt med sit nuværende hold.

16. juli 2007 kl. 14:47 Jacob Basbøll
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jacob Basbøll

Tidligere journalist på Nyhedsavisen. Er i dag ansat hos Danmarks Radio.

Den danske Tour-fører, Michael Rasmussen, er klar til at slutte karrieren hos det hollandske mandskab Rabobank, hvor han i øjeblikket nyder stor succes.

Kyllingens kontrakt udløber efter denne sæson, og der har været spekuleret i et exit for den 33-årige dansker.

Men på hviledagens pressemøde i Frankrig gjorde Michael Rasmussen det klart, at han gerne fortsætter i Rabobanks orange og blå tøj.

- Vi skal nok i den nærmeste fremtid snakke kontraktforlængelse. Og hvis Theo De Rooy (Rabobanks manager, red.) tilbyder mig en livstidskontrakt, så skriver jeg under. Det er ingen hemmelighed, at jeg befinder mig rigtig godt på holdet, sagde danskeren.

Rasmussen ønskede allerede i foråret at forhandle en forlængelse på plads, men dengang ville De Rooy vente til efter årets udgave af Tour de France. Allerede nu tyder det på, at danskeren ikke er blevet billigere at holde på nu. Rasmussen smilede da også skævt, da han blev spurgt om, der var nogle hold, der var interesserede i at skrive kontrakt med ham.

- Måske er der nogen hold, der kunne være interesserede nu. Men jeg har ikke hørt noget konkret, grinede danskeren. 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites