Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Rasmussen: Alle prøver er negative

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Michael Rasmussen erkender, at han har begået fejl ved ikke at fortælle om sin færden i juni. Men han understreger, at alle 14 dopingprøver under Touren har været negative. (opdateret klokken 14.25)

• Rabobank: Dopingregler skal være ens for alle
• Ekspert: Nu kan Rasmussen komme videre
• Cykelboss støtter Michael Rasmussen

24. juli 2007 kl. 14:10 Morten Runge
Del på Facebook

Han begik en fejl. Men han er fri for doping.

Sådan lød reaktionen fra den danske cykelhelt Michael Rasmussen under et pressemøde med sit hold Rabobank i dag.

- Jeg lavede en fejl, da jeg ikke fortalte den Internationale Cykelunion om, hvor jeg var i juni før Tour de France. Nu hvor jeg er i gult, kan jeg se, at det skader den sport, jeg virkelig elsker, sagde han.

Men danskeren understregede samtidig, at alle de 14 dopingprøver, han har fået taget i løbet af Tour de France, er negative.

- Alle resultaterne var negative. Jeg støtter alle dem, der kæmper mod doping, og jeg går ind for en ren cykelsport, sagde han.

Michael Rasmussen virkede tydeligt berørt under pressemødet. Mens hans advokat og holdleder forklarede sagens tekniske detaljer om de manglende tests, sad den danske cykelhelt og kiggede ned i bordet. Han lignede mest af alt en skoledreng, der lytter nervøst, mens læreren fortæller et par bekymrede forældre, hvordan det går i klassen.

Flere gang svarede Michael Rasmussen meget kort på spørgsmålene, nogle gange med blanke øjne.

- Jeg har licens i Monaco, fordi jeg bor i Monaco. Længere er det ikke, lød et af svarene, da en journalist ville vide, hvorfor Michael Rasmussen ikke havde valgt at have sin licens i Danmark.

Men spørgsmålene fra de franske journalister var også hårde: 

Hvad kan du gøre for at forbedre image før søndag? Ingen tror jo på dig, ville en journalist vide.

En lidt passiv Michael Rasmussen fik ikke lov at svare, før hans holdleder Theo de Rooij tog ordet og forklarede, at Michael Rasmussen har holdets fulde tillid. Han tilføjede, at han bestod en række prøver både før og under Tour de France. Og at han havde fået en bøde på cirka 75.000 kroner af holdet for at have glemt at fortælle, hvor han var.

Først herefter fik Michael Rasmussen ordet.

Han sank en enkelt gang, før han sagde:

- Jeg håber, at jeg har været i stand til at forklare, hvordan det hele hænger sammen. Jeg håber, at det nu står helt klart for alle, og at vi kan fokusere på cykelløbet.

Så ville en journalist vide, om han var blevet testet i Mexico under sine to års træning.

- Nej, det er jeg ikke, sagde han stille.

Så kiggede han op og sagde med klar stemme.

- Og jeg kan tilføje, at min kone er mexicansk.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
24.07-2007 | 14:58 af Alphablogger
Lækkert stykke journalistik. Tiden bliver sørme ikke spildt. Vi er stadig i samme time som pressemødet blev holdt og der ligger allerede to fint redegørende artikler. Lækkert.
 
 
24.07-2007 | 15:21 af fb2700
Enig med Alphablogger - flot indlæg, men savner dog at det også inkludere Sportens minister og hans fatale opbakning til Dansk Cykel Union
 
 
24.07-2007 | 15:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.07-2007 | 15:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.07-2007 | 16:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.07-2007 | 16:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.07-2007 | 09:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.07-2007 | 19:34 af BillieJean ®
Sådan MR fan, lindbech, Dr. Prøsteno

Som jeg sagde tidligere i dag:

DCU handler som kun Danmark kan gøre det - pokkers til land hvad den slags angår...

Rasmussen har den gule trøje, vandt igen i dag og vinder meget muligt Tour de France, som den anden Dansker nogensinde og så skal al den virak frem mens Rasmussen kæmper for sit land & sin stolthed - jeg håber han skider Danmark et stykke og immigrere til bedre steder, hvis det ender så katastrofalt som lovet vedr. WM & OL

>>>> DCU ta jer sammen & støt Rasmussen,

selvom det nok er for sent - jeg håber han vil skide jer et stykke på åben skærm, når han vinder på søndag :o)
 
 
25.07-2007 | 23:36 af BillieJean ®
Se TekstTV på side 223 TV2 Rasmussen er ude af Tour en >>> FCUK en skandale - jeg græder nu
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites