Rasmus Rosberg Sørensen er en af mange langtidsledige HKere, der lige nu er desperate efter at få et job.

"På et tidspunkt søgte jeg et simpelt kontorjob hos Rigspolitiet. Vi var 1.306 ansøgere til jobbet, så nu er jeg blevet løntrykker. Det er lige før, at jeg vil trykke lønnen så meget i bund, at den svarer til det, jeg får i dagpenge," siger den 28-årige speditør.

Siden Rasmus Rosberg Sørensen blev uddannet i sommeren 2009, har han skrevet et utal af ansøgninger, men det er kun blevet til tre jobsamtaler.

"Det har været et rocker-hamrende-hårdt helvede. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende. Der gik et år, før jeg fik en sagsbehandler, der vidste, at en speditør er en specialist i godstransport," siger han.

Rasmus Rosberg Sørensen er langt fra den eneste, der står i den kedelige ende af arbejdsløshedskøen. Sidste år var der 4.167 langtidsledige blandt ledige HKere. I dag er tallet steget til 4.528.

Ikke slut endnu

Professor Per Kongshøj Madsen, der forsker i beskæftigelse og ledighed ved Aalborg Universitet, forklarer årsagen til stigningen sådan her:

"Vi har et arbejdsmarked, der ligger helt fladt. Fyringer skaber ledighed, og ledighed skaber langtidsledighed, når væksten er næsten usynlig. Det er en banal mekanisme, der ses under alle kriser."

Professoren frygter, at danskerne kun har set toppen af langtidsledigheden.

"At være langtidsledig har en selvforstærkende virkning. Det er et negativt signal til arbejdsgiveren, når du har store huller på dit CV, fordi du har været ledig i længere tid. Arbejdsgiveren vil altså have en tendens til at fravælge dig, og det vil trække din tid som ledig i langdrag," siger Per Kongshøj Madsen.

Rasmus Rosberg Sørensen er heller ikke optimist.

"Det er jo lige før, at min uddannelse er forældet, og jeg selv er gået fra at være topmotiveret til at være dybt demotiveret. Det er trist," lyder det fra den langtidsledige københavner, der i øjeblikket er i virksomhedspraktik i Jylland.

Flere år på dagpenge

I HK Danmark er ledelsen også bekymret over krisen.

"Den er dyb. Selvom regeringen prøver på at tale landets tilstand lidt op, viser tallene, at folk er ledige i lang tid, og at gruppen af langtidsledige vokser og vokser," siger formand Kim Simonsen.

Han vil have valgkampens vindere til at forlænge dagpengeperiode fra de nuværende to til tre år.

"Den forkortede dagpengeperiode betyder, at en stor gruppe meget snart flytter kontonummer fra dagpengemodtager til kontanthjælpsmodtager, hvis de vel og mærke kan få kontanthjælp. Vi ved, at mange af vores medlemmer er gifte, har ejerboliger eller kolonihavehuse i Sydhavnen, og de kan jo ikke få en krone," siger HK-formanden.

Ingen forhåbninger

Hvis du spørger professor Per Kongshøj Madsen, skal langtidsledige som Rasmus Rosberg Sørensen ikke gøre sig nogen forhåbninger om at få et job lige forløbigt.

"Så længe den positive vækstrate kun ligger på en procent, vil mønstret på arbejdsmarkedet være uændret. Danmark skal op på to procent, før vi kan begynde at bevæge os væk fra langtidsledigheden," siger professoren.

HK-formanden er enig.

"Regeringen har sovet i timen i forhold til at få sat gang i offentlige investeringer og skabt vækst. I disse dage lover de så, at der skal ske en hel masse. Men den stigning, vi har registreret, viser en udvikling, der allerede er sket. Derfor kan vi kun frygte, at tallet bliver større," siger Kim Simonsen.

Arbejdsløs statsminister

Rasmus Rosberg Sørensen har haft et job med løntilskud i løbet af de over to år, han nu har været arbejdsløs, men efter hans mening er den ordning kun til for, at politikerne kan pynte på ledighedstallene.

"Jeg håber, at statsministeren bliver arbejdsløs efter valget, så kan han nemlig selv få lov til at føle, hvor ydmygende og ineffektivt systemet er," siger han.