faktaboks
Det er første gang nogensinde, at socialdemokraterne og SF har fremlagt et samlet finanslovsforslag.
Forslaget indeholder nye udgifter for i alt 7,7 mia. kroner.
Mest iøjefaldende skal der bruges over 1,3 mia. kroner på et bedre uddannelsessystem. Bl.a. skal antallet af elever i folkeskoleklasser ned på 24 fra 28 i dag.
Multimedieskatten ændres, så lønmodtagere kan have ét elektronisk redskab uden beskatning.
Indtægterne vil S-SF øge med 12,45 mia kroner.
Største nye indtægtskilde er, at de to partier vil indføre et loft over pensionsindbetalinger på 100.000 kroner årligt.
Andre elementer: Fradragsretten på sundhedsforsikringer falder bort væk og staten skal bruge færre penge på konsulenter.
De to partier fastholder, at forslaget lever op til EUs sparekrav.
I en fremtidig rød regering bliver de radikale svære at komme uden om, når den økonomiske politik skal igennem folketingsalen, hvis Helle Thorning-Schmidt skal sætte sig tilrette i Statsministeriet.
Men det bliver formentlig sværere end som så. Det lille midterparti er nemlig langt fra begejstret for Socialdemokraterne og SF's netop fremlagte finanslovsforslag for 2010.
Først og fremmest er finansordfører Morten Østergaard ikke glad for det faktum, at S og SF har overtaget et centralt element i regeringens genopretningsplan, der betyder, at grænserne for skatterne herhjemme frem mod 2013 ikke bliver reguleret for den generelle prisudvikling, ligesom beskæftigelsesfradraget og pensionstillæget hæves.
For det er altså at hæve skatterne, slår Morten Østergaard fast. Om besparelserne der i alt vil give omkring syv mia. ekstra kroner i statskassen i 2013.
"Det er ikke udtryk for nogen stærk politik, at man vrider skattekronen en lille smule," siger ordføreren til Newspaq.
Dermed bliver uenigheden i oppositionen blotlagt.
Efter præsentationen af finanslovsforlaget, slog SF's finansordfører, Ole Sohn, nemlig fast, at den almindelige dansker ikke kommer til at mærke noget til skattestigninger.
"Det er jeg jo selvfølgelig ked af, Ole siger. For det er jo ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Sandheden er jo, at regeringen har brudt sit løfte til danskerne (skattestoppet, red.) ret markant med den her ændring. Det siger næsten sig selv, at med det ret markante bidrag på næsten syv milliarder kroner, så er det rigtig mange mennesker, der bidrager," siger Morten Østergaard.
Han efterlyser i stedet mod hos de røde partier til at gennemføre store reformer - især et opgør med efterlønnen er et efterhånden klassisk radikalt synspunkt.
Omvendt afviser Ole Sohn, at finanslovsforslaget skulle hæve skatterne for almindelige mennesker.
"Der er ingen af de kritikere, der har udtalt sig, der har set vores forslag. Det siger vist mere om dem end om forslaget," siger han, efter han gentagende gange har sagt, at det kun er meget velhavende skatteydere der vil blive ramt.