
Del på Facebook
Søndag kunne Lewis Hamilton lade sig hylde som den første sorte verdensmester i motorsportens fineste klasse - Formel 1.
Men ufine tilråb og kommentarer med reference til Hamiltons hudfarve havde nær forhindret den 23-årige racerkører i at triumfere. Faren - Anthony Hamilton - overvejede at bede sønnen stoppe.
"Jeg var begyndt at tænke, at dette måske ikke var noget godt sted for min familie," siger han til Eurosport.com.
I februar blev Lewis Hamilton offer for en racistisk aktion under grand prixet i Barcelona, da Fernando Alonsos fans mødte op iført sorte masker og bannere med racistiske slagord.
Og op til søndagens afgørende grand prix i Brasilien lagde en racistisk gruppe hadefulde beskeder ud på en spansk hjemmeside. Tilskuerne i Brasilien gav også deres mening til kende ved at buhe af den unge Formel 1-verdensmester.
"Hvis det er noget racistisk, så kan jeg ikke forstå det. Og jeg tror ikke, at det kun er mig, der er chokeret," siger Anthony Hamilton.
-Newspaq
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.