Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Rabobank mangler beviser mod Rasmussen

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Der findes kun et enkelt øjenvidne, der siger, at Michael Rasmussen har løjet. Det erkender pressechef for Rabobank, der tilføjer, at Rasmussen selv erkendte sin løgn igår - men det afviser Rasmussen.

• Sådan kan Rasmussen rense sig selv
• Rasmussen: Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre
• Rasmussen smidt ud af Tour de France
• Rabobank fortsætter uden Rasmussen
• Tour-chef: Godt han er ude
• DCU: Skandalen er komplet

26. juli 2007 kl. 11:52 Morten Runge
Del på Facebook

Skrevet i samarbejde med Kaare Sørensen, kaso@avisen.dk

Rabobanks beslutning om at fyre Michael Rasmussen fra holdet og dermed trække ham fra Tour de France er baseret på blot en enkelt kildes udsagn.

Faktaboks

Tirsdag

På et pressemøde erkender Mikael Rasmussen, at han har lavet ’administrative fejl’ og derfor forsinket har oplyst Den Internationale Cykelunion om, at han var i Mexico fra den 4. til 26. juni. Rasmussens hold Rabobank støtter ham 100 procent. Vi har lavet et system, så vi altid har styr på vore ryttere, lyder forklaringen. 

Onsdag

I et interview med Danmarks Radio siger den tidligere toprytter Davide Cassanu, at han mødte Rasmussen i Italien den 12./13. juni.

- Jeg er helt sikker, fordi jeg kender ham godt. Jeg spurgte, om han havde brug for noget, for det regnede ret kraftigt. Det var i Val di Fassa. Jeg er helt sikker, sagde Cassanu. Michael Rasmussen afviser blankt: - Jeg var i Mexico, siger han. 

Onsdag aften

Rabobank fyrer Michael Rasmussen. Ifølge pressechefen for Rabobank på baggrund af flere nye oplysninger, og fordi Rasmussen selv erkendte, at han havde været i Italien.

Natten til torsdag

I et interview med BT’s journalist Jacob Staehlin siger Rasmussen klokken et om natten, at han intet har erkendt. Han fastholder, at han har været i Mexico hele tiden.

 

Torsdag

Rabobank erkender, at de kun har Cassanus forklaring som bevis.

Det erkender holdets pressechef Jacob Bergsma torsdag middag over for Avisen.dk

Indtil videre er det kun den italienske sportsjournalist og tidligere toprytter Davide Cassani, der har set Rasmussen træne i Italien i Val di Fasso i Italien den 13. og 14. juni.

I den periode har Rasmussen ellers hævdet, at han var i Mexico.

Eneste vidne 

- Vi har kun Cassani som vidne, siger Jacob Bergsma.

Hidtil har det ligget i luften, at Rabobank ville fremføre yderligere beviser for, at Rasmussen befandt sig i Italien.

Men Cassanis udsagn er det eneste bevis, siger Jacob Bergsma.

Han understreger, at Michael Rasmussen i nat selv har erkendt over for Rabobank, at han havde været i Italien i juni.

Men det afviste Michael Rasmussen i nat i et interview med B.T, hvor han langede ud efter Rabobank:

- Han (manager Theo de Rooij, som traf beslutningen om fyringen, red.) er på kanten af et nervesammenbrud. Det er en gal mands værk. Min chef er gal, siger Michael Rasmussen til B.T og fastholder, at han hele tiden har været i Mexico.

Men Jacob Bergsma slår igen:

- At lyve over for holdet er en meget alvorlig forseelse. Derfor måtte vi fyre ham. Rasmussen er sådan en slags rytter, som vi ikke ønsker at have på holdet. Hans holdkammerater er meget chokerede, siger han.

Rasmussen må bevise uskyld

Hvis Michael Rasmussen virkelig kun har været i Mexico, så han sætte sig ned og forsøge at dokumentere, at han har været i Mexico mellem den 13. og 15. juni, mener advokat Merete Stagetorn, der tidligere har repræsenteret cykelrytteren Brian Holm og svømmeren Mette Jacbosen i dopingsager.

- Han skal lede efter mennesker, der har set ham i Mexico eller finde kreditkortbetalinger fra perioden. Nogen må have givet ham mad eller have snakket med ham, siger hun.

Hun synes, at det lyder meget mystisk, at Rabobank skulle basere sin fyring på kun en kilde.

- Der er rigtig mange penge i den branche. Det virker meget risikabelt at fyre nogen, hvis man kun har én person, der kan bekræfte historien, siger Merete Stagetorn.

Hvis Rasmussen ikke selv kommer med dokumentation for, at han har været i Mexico, vil det sætte ham i et dårligt lys, mener hun.

- Vi har et udtryk i branchen, der hedder, at et manglende alibi i sig selv kan være besynderligt, siger advokaten.

Det har ikke været muligt for Avisen.dk at få kontakt til Michael Rasmussen torsdag formiddag.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
26.07-2007 | 14:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 14:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 18:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 19:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.07-2007 | 05:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.07-2007 | 06:04 af Karin Bennedsen
Der er især en ting, der undrer mig, nemlig, hvordan MR har kunnet træne et hemmeligt sted, uden at organisationen bag Rabobank-teamet ved, hvor han er.

Vi taler jo ikke om en stille periode, hvor rytterne måske kan bevæge sig lidt på egen boldgade, men derimod om ugerne op til den vigtigste konkurrence i cykelsporten.

Der må da være både planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af rytternes træning på Rabobanks-teamets program.

For det er vel ikke sådan, at det er op til de enkelte ryttere at komme i form, og da slet ikke for en så vigtig rytter for holdet som MR?
 
27.07-2007 | 07:19 af Forhammeren
@karin bennedsen - Du har fat i det helt rigtige og, tænk sig, jeg kan kun erklære mig ganske aldeles hamrende enig! :-)

Forhammeren!
 
 
27.07-2007 | 08:54 af Karin Bennedsen
Enten er holdet bag Rabobank-teamet de rene amatører, eller også har MR og Rabobank i FÆLLESSKAB besluttet at løbe risikoen ved at holde MR s træningssted hemmeligt for DCU.

To advarsler fra DCU er ikke i sig selv nok til at sætte MR af holdet. Først ved den tredie advarsel bliver han udelukket.

Man tog en chance - og tabte, ikke mindst på grund af pressens bevågenhed. Og så havde man kun een mulighed, nemlig at ofre MR og den sejr, der var inden for rækkevidde.

Alt i alt handler det om big business, hvor indsatsen er høj, og hvor gevinsten matcher - hvis altså ikke man bliver taget i snyd.
 
27.07-2007 | 11:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.07-2007 | 14:48 af povl hansen
cykelløb de kan rende mig hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær siden michal er ude af løbet jeg ser ikke fjernsyn efter det er dog  en skandale .

        povl hansen ringkøbing
 
29.07-2007 | 09:01 af Poul Huvendick
Hvis det er så vigtigt om Michael har været i Mexico eller italien, burde der fra starten skulle ligge klarhed over det, ellers ingen starttilladelse.

ledelsen er amatør, kommer når de kan se manden er ved at vinde - og bemærk - han er trods alt ikke taget for dooping - så hvis man ikke ønsker Michael som vinde, må man finde på noget andet.

Hvor mange kører med advarsler, de har bare ikke chancen for at vinde, så betyder det åbenbart ikke noget.

Det her er janteloven - bekræfter at franskmænd er lidt for sig selv - men troede da hollænder ikke lod sig dirigere
 
29.09-2007 | 21:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 13:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 13:27 af Karin Bennedsen
Hehe, John Andersen, og trænet med campingudstyret på ryggen :o)
 
26.07-2007 | 13:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 13:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 13:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 13:16 af Karin Bennedsen
Hvis MR kun har været i Mexico, som han hævder, så må han have boet et sted. Det burde da ikke være så svært at bevise.
 
26.07-2007 | 13:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 13:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 12:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 12:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 12:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 12:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 12:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 12:27 af Slet Mig
doping til folket...og utroligt hvor naive cykelløbs tilhængere kan være...
 
26.07-2007 | 12:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 12:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2007 | 12:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites