Mens danske ambassader stod i brand, og titusindvis af mennesker forbandede et lille land mod nord langt, langt ind i helvede, sad Flemming i soveværelset i sin kærestes Valbylejlighed med en underlig fornemmelse i maven. Faktisk sad han på den underlige fornemmelse, for under parrets seng gemte originaludgaven sig af en af Jyllands-Postens stormombruste Muhammed-karikaturer. En af de tegninger, der som en lang gnistrende lunte antændte Danmarks største internationale krise i nyere tid.

»Det var mærkeligt at tænke på, og det forskrækkede mine nærmeste en hel del. Især min steddatter græd meget og tryglede mig om at fjerne den. Hun vidste jo, hvor ophidsede hendes muslimske klassekammerater blev over karikaturerne,« fortæller den 39-årige underviser, der ønsker at være anonym.

I teorien kunne københavneren således være i farezonen – han er nemlig stadig ejer af tegneren Franz Füchsels bidrag til JP-artiklen ’Profetens ansigt’, der blev bragt 30. september 2005 og i de følgende måneder skabte verdenshistorie med værdier som provokation, integration og ytringsfrihed på dagsordenen. Overalt. På godt og ondt.

Flad verdenshistorie

Flemming erhvervede sig oprindelig tegningen, fordi dens tvetydige signaler med en pragmatisk Muhammed, der maner et par krigeriske arabiske mænd til besindighed, gjorde ham glad til mode. Desuden så han den som en god investering. Der skulle nok være en privat samler derude – måske ligefrem i USA – som ville betale i dyre domme for at erhverve sig et fladt stykke verdenshistorie, vurderede han. Og derfor endte Flemming også med at byde 15.000 kroner på den internetauktion, som satte tegningen til salg. Da budfristen udløb ved midnat en hverdag i november 2005, stod københavneren akkurat tilbage som vinderen. Det var, før de muslimske protester eskalerede, og danske ambassader fik flammerne at mærke.

»Jeg vidste ikke, om det var mit livs dummeste eller bedste køb. Men hvis jeg virkelig havde dummet mig, kunne jeg trøste mig med, at pengene gik til et godt formål,« tilføjer han med henvisning til, at tegneren Franz Füchsel donerede de 15.000 kroner til pakistanske jordskælvsofre.

Profetisk profettegning

I dag hænger tegningen i en gylden ramme på stuevæggen i Flemmings og kærestens lejlighed i et københavnsk brokvarter. Den ryger dog af sømmet, hvis der kommer gæster på besøg, for han tør stadig ikke løbe de store risici. Til daglig underviser Flemming en del unge med indvandrerbaggrund, og nogle kunne muligvis føle sig stødt, fordi de ikke kender deres lærers bevæggrunde for at købe Franz Füchsels karikatur.

»Jeg har aldrig haft noget at udsætte på de muslimer, jeg har undervist. Men jeg ved samtidig, hvor omtåleligt emnet er for nogle af dem. For mig handler den her sag om, at vi skal leve i samhørighed. Men også at herboende muslimer møder de oprindelige danskere på vores præmisser. Og det er jo stort set det, Franz Füchsel illustrerer. Som om han havde forudset, hvilken ravage JP-tegningerne ville forårsage. Derfor planter den et smil i mit ansigt, når jeg skal hjemmefra om morgenen.«

Det bliver dyrt

Flemming håber dog fortsat, at en udenlandsk køber vil byde på Franz Füchsels karikatur, og han agter i hvert fald ikke at donere den gratis til et dansk museum.

»Nej, jeg vil ikke spille hellig. Tegningen er en investering, og der skal mange flere penge på bordet, end jeg selv har ofret. Men måske kan det komme på tale at leje tegningen ud – så længe jeg kan få den tilbage, så snart jeg får brug for det,« siger han og skeler ømt til karikaturen på væggen.

Tilbage under sengen skal den helst ikke.

Nyhedsavisen er bekendt med Flemmings fulde navn, identitet og bopæl.