Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 15. maj 2008, kl. 21:33
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
AppleMark
AppleMark ()

Privat skadestue på vej – betal dig foran i køen

Danskerne kan fra august betale for at få behandlet en brækket arm hurtigere og bedre end på offentlige skadestuer. Det får uligheden til at stige, advarer ekspert og politikere.

• Ligheden i det danske sundhedsvæsen forsvinder

Hvis man brækker en arm, skal man ofte vente i halve dage på at blive undersøgt af en uerfaren læge. Men hvis man har 2.400 kroner, kan man tage direkte på en privat skadestue og blive behandlet med det samme af erfarne læger.

Sådan bliver virkeligheden, når Danmarks første private skadestue åbner 1. august på Frederiksberg.

»Hos os vil man kunne betale for at blive behandlet hurtigere og bedre. I det offentlige er det ikke unormalt at vente i otte timer på at blive undersøgt af de allergrønneste læger. Hos os venter man højst 20 minutter,« siger klinikchef Morten Hougaard fra den kommende private Skadestuen NU .

Det viser, at adgangen til sundhedsvæsenet hurtigt bliver mere ulige. Og det strider mod loven om lighed i sundhedsvæsenet, vurderer en ekspert.

Slut med lighed

»Enten skal politikerne åbent erkende, at adgangen til sundhedsvæsenet ikke længere skal være lige – eller man må betale for, at alle får samme vilkår og bruge de penge, det vil koste,« siger forsker Martin Strandberg-Larsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) erklærer sig for modstander af øget ulighed, men ser også andre perspektiver i private skadestuer.

»Hvis det her betyder, at den lige adgang til sundhedsvæsenet skrider, så vil jeg understrege, at det ikke er det, vi ønsker. Men det her må også få regionerne til at tænke over, om de gør det godt nok på det her område,« siger Jakob Axel Nielsen.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten mener alle, at den private skadestue er udtryk for dybt en problematisk udvikling.

 

15.05-2008 | 21:55 af Carsten Svendsen
Er der noget der hedder en "Borgerkrigs-erklæring"?...:o(
15.05-2008 | 21:56 af Puppy
Sørgeligt men sandt, tiderne skifter, kig over grænserne det er hvad det sker stort set i alle andre lande, men hvad hvis dem der har råd til dette valg, gør måske ventetiden kortere for andre.
15.05-2008 | 22:04 af Carsten Svendsen
Hvis man stiller op med f.eks en brækket arm hos Morten Hougaard, gælder lægeløftet så ikke?
15.05-2008 | 22:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
15.05-2008 | 22:43 af Carsten Svendsen
Hvor har Morten Hougaard KØBT sine uddannelser?

Og hvad BETALTE han for dem?
15.05-2008 | 22:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
15.05-2008 | 22:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
15.05-2008 | 22:58 af Carsten Svendsen
Kan man tillade sig at kræve kontanter for at yde førstehjælp til en (privathospitals)læge?
15.05-2008 | 23:00 af SLETTET SLETTET
Det ender nok med at Ritts Røde skole vil forbyde det.
15.05-2008 | 23:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
15.05-2008 | 23:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
15.05-2008 | 23:18 af SLETTET SLETTET
--->>> "CSvendsen

Hvor har Morten Hougaard KØBT sine uddannelser?

Og hvad BETALTE han for dem?"

Den samme konstruktion gælder vel for stort set alle uddannelser.
15.05-2008 | 23:22 af Carsten Svendsen
@Spencer

Betaler en læge på de offentlige hospitaler ikke samme "50% af sin løn direkte videre til Skat og derefter betale moms, misundelsesafgift på hans bil osv osv osv"?
15.05-2008 | 23:27 af Carsten Svendsen
@CLL

Flyvevåbnets piloter er kontraktlig bundet(også en dyr uddannelse).

Men i modsætning til læger findes der for piloter et privat-betalt alternativ.
15.05-2008 | 23:32 af SLETTET SLETTET
--->> CSvendsen

Pilotuddannelsen er også undtagelsen.
15.05-2008 | 23:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
15.05-2008 | 23:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
15.05-2008 | 23:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
15.05-2008 | 23:57 af Erik Willumsgaard
@Spencer

1. Mener du, at lige adgang til at få bedst mulige behandling er en dårlig ting?

2. Kan det så i øvrigt ikke være lige meget, hvad såkaldte røde eller blå ellers ville mene om dette og hint?
 
16.05-2008 | 00:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
16.05-2008 | 00:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
16.05-2008 | 00:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
16.05-2008 | 00:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
16.05-2008 | 00:14 af absabs Rugis
Der findes allerede privat lægevagt. Har ikke læst noget i pressen om det (læser selvfølgelig ikke alt) - bare set en annonce.

Så det er altså sådan, danskerne ønsker at leve? Hav pengepungen i orden - eller du er dødsens.

Jeg synes, det er dybt foruroligende.
 
16.05-2008 | 00:16 af Erik Willumsgaard
@Spencer

Hvad skal være afgørende for, hvem som får den gode behandling, og hvem som får den dårlige? Trang, økonomisk styrke eller position?

I de gamle kommuniststater var det økonomisk styrke og/eller position, som var afgørende. Folket fik generelt en dårlig behandling, mens "eliten" og velstående forbrydere fik den allerbedste.

Er det ikke nogle kunstige valgmuligheder du stiller op?
 
16.05-2008 | 00:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
16.05-2008 | 00:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
16.05-2008 | 01:16 af Erik Willumsgaard
@Spencer

Du svarer ikke på mine spørgsmål?

Jeg mener i øvrigt, at lønninger i allerhøjeste grad skal være markedsbestemte, herunder som følge af den "markedsstyrke", som respektive faglige organisationer har.

Heraf (= de meget forskellige lønninger) følger ikke nødvendigvis, at vi ikke skal have samme rettigheder til lægebehandling. Vel?
 
16.05-2008 | 09:00 af egon legaard
Endnu et skridt i retning af A og B-danskere. Og det er, hvad den siddende regering ønsker. Ikke mindst ved at udsulte det off. system. Fagre nye verden !
 
16.05-2008 | 09:10 af Peter Schaufuss
At der overhovedet er et marked for sådan et tiltag er jo et klart tegn på at sundhedsystemet ikke fungerer som det er i dag. - Jeg er ikke tilhænger af amerikanske tilstande, men de danske skadestuer er nu heller ikke noget at råbe hurra for.

Der er utallige eksempler på lang ventetid og dårlig behandling af patienterne - vi kender vist alle nogen som har oplevet det, hvis ikke vi ligefrem selv også har prøvet at vente i 6-7 timer og blive behandlet af personalet som om vi nærmest var til besvær.

Personligt tror jeg sygeshusvæsenet langt mere kapacitet end vi oplever, men det bliver ædt op af besværlige eller forældede procedurer og regler. Hvis man fik bedre styr på logistik og planlægning ville man uden tvivl kunne klare langt mere.
16.05-2008 | 10:32 af sasha renate
det skriger jo til himlen på at regeringen burde kigge nærmere på sundhedssek. hvis de nu bare forbedrede den ville sådanne private inst.slet ikke være nødvendige... Det skulle jo helst være målet (for at bruge spencers skala) at alle skulle have en behandling til 8 eller noget deromkring... Når jeg ikke siger 10 er det jo fordi det er urealistisk. Som det er nu ligger vi nok alle til en god 3 er...
16.05-2008 | 13:31 af Jolene
Spencer:

"Ja, de røde vil helst have lighed. De foretrækker alle har det lige dårligt. Skidt med vi har det dårligt, bare alle har det lige dårligt."

Det du skriver er der jo ingen der ønsker! Vi vil da gerne have at alle har det lige GODT! istedetfor at få amerikanske tilstande hvor man kun kan få lægehjælp hvis man har pengepungen iorden! Selvom det starter med en enkelt privat skadestue, så er det i længden dén vej det bæører henad, og det er der ingen røde der er interesseret i!
16.05-2008 | 18:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2008 | 00:39 af Golda Blair
Journalist Thiemann følger parolen--overdrivelse fremmer forståelsen,for det er jo ikke korrekt at

folk må vente halve dage på at få undersøgt en bræk

ket arm.

At den form for skadestue ville afføde gang i jante-lovsjammer var til at forvente.

Men alle har jo ligeret, og er der nogen som vælger

at bruge penge på at komme hurtigere til skal de

da have lov til det,dersom de måske vælger at

bruge deres penge til det,fremfor at rejse til

Thailand.

Men vi har alle lige ret til at blive behandlet,

og det er helt forkert at tale om at man får bedre

behandling på en privat skadestue.

Sagt af en som selv har prøvet at vente mange timer

efter et fald og en knust ryghvirvel og en anden gang med et dårligt ben. der var jo tilsyn i ventetiden og behandlingen senere perfekt,lige bortset fra en sur,afrikansk læge,som dog blev

udskiftet.Fin service helt igennem.
11.08-2008 | 19:42 af Johannes Aagaard
Ond tro eller idioti:

Læste andet sted, at Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen udtalte: »Men hvis folk vil betale det for at komme til en time hurtigere, så gerne for min skyld. Så kommer jeg hurtigere til på de offentlige skadestuer,« siger hun.

Den borgerlige blok og i særdeleshed Venstre fremtræder næsten dag for dag stadig mere frastødende.

Kære venner, kan i skimte minimalstaten?
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.