Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Privat hjemmehjælp bliver presset ud

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Private hjemmehjælpsfirmaer drejer nøglen om, fordi økonomien ikke hænger sammen. Kommunerne betaler dem ikke nok for deres ydelser. Ældre mister måske det frie hjemmehjælpsvalg.

6. dec. 2007 kl. 06:07 Pernille Mainz
Generated by  IJG JPEG Library
Generated by IJG JPEG Library
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Pernille Mainz
- født i 1978 i Holbæk og opvokset ikke langt derfra i en lille by, der hedder Svinninge.

- er udannet fra Roskilde Universitets Center (RUC), hvor jeg har læst Dansk og Journalistik (2006)

- var i praktik på Berlingske T...

Ældre mennesker i Danmark risikerer at miste valget mellem, om hjemmehjælperen skal komme fra kommunen eller et privat firma.

Kommunerne, der betaler for de private tilbud, presser nemlig prisen så meget i bund, at de private hjemmehjælpsfirmaer trækker sig fra markedet.

Det mener blandt andre afdelingschef Henrik Friis i HTS, der er arbejdsgiverorganisation på området.

»Private hjemmehjælpere kører fra Herodes til Pilatus for at sætte en støttestrømpe på ét sted og lægge en i seng et andet. Ofte bor de ældre, som firmaet servicerer, ikke nær hinanden som i kommunalt regi,« siger han.

Og det giver spildtid på vejene og koster penge.

Undersøgelser viser ellers, at de ældre generelt er mere tilfredse med privat hjemmehjælp end kommunal.

Dårlig model

Socialdemokraternes tidligere partisekretær Jens Christiansen, der har været direktør i ISS, som også har haft fritvalgsordninger, er enig.

»Prisen sættes lavt, men det er ikke kommunerne, der er noget galt med. Det er fritvalgsmodellen, som ikke fungerer i praksis,« siger Jens Christiansen, der mener, at det offentlige og private skal være bedre til at samarbejde.

I Sverige, hvor privat hjemmepleje er en succes, udbydes der hele distrikter ad gangen til de private firmaer.

En anden grund til, at kommunerne presser prisen er, at de udelukkende ser på, hvad den private hjemmehjælper koster i løn. Men de glemmer at tage udgifter med som varme og vedligeholdelse af lokaler. Det fortæller professor Carsten Greve fra International Center for Business and Politics, Handelshøjskolen i København. Han tror ikke, at kommunerne bevidst presser prisen.

»Det kan være komplekst at finde en fælles måde at udregne prisen for hjemmehjælpstjeneste i 98 kommuner. Over tid tror jeg, at man vil finde et mere fornuftigt prisleje,« siger han.

Lige vilkår

Men måske er det for sent. Selskabet Forenede Service, der står for 40 procent af det private marked, har netop trukket sig, fordi de mistede penge.

Formand for Kommunerns Landsforening Erik Fabrin håber, at det private marked vil forsætte.

»Jeg er ikke tilhænger af, hvis nogle kommuner presser prisen i bund for at undgå konkurrence. Vi skal skabe lige vilkår og gennemsigtighed. Derfor skal vi gennemgå det her sammen med regeringen,« siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
06.12-2007 | 07:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.12-2007 | 09:56 af Lars Nielsen
Typisk socialistisk betontænking.

Det frie valg, skaber konkurrence, og det tåler man ikke på venstrefløjen, "thi de alene vide".
 
 
06.12-2007 | 11:17 af Tinne Stubbe Østergaard
Kommunerne er blevet påført fritvalgsmodellen. Hver ydelse er defineret og tildelt minutter. Borgeren søger ydelser hos kommunen = Bestilleren, og Visitationsafdelingen afgør om den kan bevilges. Borgeren = Modtageren vælger å frit hvem der skal udføre ydelsen: Kommunens hjemmehjælp eller et privat, godkendt firma = Udføreren.

Denne model har kostet kommunerne dyrt! Før kunne personale på et plejehjem fx. lige smutte ned til et ekstra kald i ældreboligerne i nærheden, eller hjælp, når der skulle være to. Nu skal personalet i plejeboligerne og i fritvalgsområdet holdes adskilt. Udegruppen skal have deres egen vagtstue, deres egen mikroovn, køleskab, PC o.s.v.

BUM -modellen har skåret hovedet af hjemmehjælpen - ligesom det i det hele taget sker indenfor sundhedsvæsnet, der så kaldes de varme hænder . Man skal i stedet give personalet større ansvar og kompetence, og give dem ledere, der støtter personalet i stedet for at administrere et tungt kontrolsystem til ære for politikerne.

Læs fx dette fokusgruppeinterview om hvad ændring til frit-valg har betydet for det psykiske arbejdsmiljø i hjemmeplejen. De mange omlægninger og den nye administration har betydet, at den enkelte medarbejder ikke får den støtte og opbakning i det daglige arbejde, der kunne gøre hende både mere effektiv og tilfreds, og dermed til større gavn både for borgerne og for samfundet. ”Når ord ikke kan blive til handling” af konsulent Jan Helbak  http://www.foa-aarhus.dk/nyheder/2006/ord_handling.pdf

Kommunens hjemmehjælp skal OGSÅ køre mange km. om aftenen bare for at tage en støttestrømpe af hos en borger, der bor i et lille hus på landet - uanset om det kan betale sig eller ej. Og der er borgere, der slet ikke passer ind i de minutter en serviceydelse er visiteret til, især når de bor i eget hjem, der ikke er indrettet til hjælpemidler, eller når borgeren fx. er psykisk syg eller alkoholdement og har problemer med den personlige hygiejne, har bekymrede eller tidskrævende pårørende (deres bekymringer kan være relevante, men der er ikke visiteret minutter til det), eller bevæger sig meget langsomt, fordi hun ER meget gammel, men gerne vil børste tænder selv og hvad hun ellers kan klare med guiding, støtte og hjælp... Der er indregnet køretid i besøgene, og det er ens for både kommunen og private firmaer.

En sosu-assistent på aftenvagt kan have over 30 besøg på en 8-timers vagt, incl. køretid, finde nøgler frem og læse beskeder, skriftlig dokumentation både i hjemmet og til den elektroniske journal o.s.v. og dertil kommer de ekstra kald, når nogen skal ekstra på toilettet, er faldet o.l. og ekstra besøg hos borgere, der er syge og skal have tilsyn og væske, eller kald fra borgere, der er ensomme og demente og glemmer at de har ringet mange gange eller hvorfor de har tilkaldt hjælp... Det er selvfølgelig praktisk, hvis borgerne bor i nærheden af hinanden i moderne ældreboliger og har pårørende, der sørger for at købe vaskeklude, undertøj, sengetøj o.s.v. så der er hvad man skal bruge, men borgerne bor nu engang som de bor, med oldgamle kaffemaskiner, små badeværelser og gamle vaner man selvfølgelig skal respektere...

Problemet for de private hjemmeplejefirmaer er at forholdsvis få borgere vælger dem. Folk vælger det, de er trygge ved, og det kan være svært at finde ud af om et privat firma skulle være bedre - de gyldne løfter om at det altid er den samme, der kommer, og altid på det samme tidspunkt som borgeren har valgt kan ikke lade sig gøre i praksis, fordi der nemt opstår tidskrævende små og store uheld , der vælter minutplanen. Langt de fleste ældre er glade for deres hjemmehjælpere, og ved godt at det er systemerne, der halter med. Selvfølgelig er der personale og borgere, der har bedre kemi med hinanden end de har med andre, og det prøver man at tage hensyn til.

Hvis man udliciterer hele distrikter, som de åbenbart gør i Sverige, forsvinder det frie valg. Det er heller ikke klart om et privat firma må afslå at betjene besværlige borgere, eller tidskrævende besøg.

Det har kostet tid, penge og stort besvær at indføre fritvalgsmodellen . Tid, penge og omtanke, der kunne være brugt til at forbedre den hjælp borgerne kan få, dels ved at uddanne personalet bedre, dels ved at arbejde mere forebyggende. Som det er nu, kan der fx ikke visiteres ekstra tid med hjemmehjælpen til at træne dagligt i eget hjem med en borger, der er svækket efter sygdom. Borgeren kan visiteres til træningscenter eller fysioterapeut i hjemmet, men det er den daglige opmuntring, støtte og træning, der rigtig giver noget. Fysioterapeuten kunne oplære personalet i hvordan de støtter genoptræningen, og stå til rådighed som konsulent og følge forløbet. Men har et privat firma egentlig interesse i at fru Hansen selv kan rejse sig og gå (langsomt), i stedet for at være visiteret til to hjælpere, lift, kørestol o.s.v., der på længere sigt sikrer behov for meget mere hjælp....???

Nej, giv kommunerne frihed til at organisere og administrere ældreplejen fornuftigt ved at inddrage personalet OG borgerne og deres pårørende mere direkte i planlægningen af arbejdet.

"For få hænder og for meget bureaukrati i plejen- Brev til Sundhedsborgmesteren", FOAs Infoa september 2006, http://www.foa.dk/sw327739.asp  - dette eksempel er fra en leder af et lille plejehjem, men den er et godt eksempel på hvordan politisk indblanding og administrative kortrolsystemer ødelægger dygtigt personales faglige og personlige kompetencer!
 
06.12-2007 | 11:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites