Familien til den 71-årige Preben
Povlsen fra Farum, har nu efter en uge efter hans forsvinden fra sin
feriebolig i Sydafrika fået vished. Den aldrende civiløkonom og
tidligere direktør i Kommunedata er blevet myrdet. Og måske har hans
egen kone Maria Povlsen været involveret i drabet. Det skriver B.T.
De nye og
stærkt alarmerende oplysninger er netop kommer fra Sydafrika.
Kriminalispektør Andries Geldenhuys oplyser til avisen, at hustruen
er nu er sigtet som medskyldig i drabet.
- Jeg kan ikke oplyse
så mange detaljer endnu. Men jeg kan oplyse, at hustruen er en af de
mistænkte. Hun vil sammen med en anden mistænkt blive fremstillet i
retten i morgen. Her i dag har vi desuden fremstillet en mand i
tyverne, som har tilstået, at han var med til drabet på Preben Povlsen,
oplyser kriminalinspektøren.
Politiet jagter desuden endnu en mistænkt, som fortsat er på fri fod.