Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 14. maj 2010, kl. 09:08
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Skriv endelig på CV'et, hvis du har gennemført et maraton, siger norsk headhunter.
Skriv endelig på CV'et, hvis du har gennemført et maraton, siger norsk headhunter. (Foto: Colourbox)

Pral med dit maratonløb på CVet

Det øger dine jobchancer, hvis du har gennemført et maraton eller er trialet i din fritid, men overdriv ikke de sportslige pralerier.

Det er fint, hvis du har gennemført et maraton eller måske endda en 'ironman'.

Men undgå at fremstå som en træningsidiot ved at skrive på CV'et, at du træner flere gange dagligt.

Det advarer headhunter Thor Berger i rekrutteringsfirmaet Solid Rekruttering imod.

Han siger til DN.no, at en kommende chef vil tro, at sporten betyder mere end jobbet.

"Hvis du fortæller, at du træner og er fysisk aktiv, vil du stå stærkere i kampen om et job end en person, der 'bor' på Burger King. Men hvis du er en Ironman-type og lægger ud med at fortælle, at du skal træne tre gange dagligt, vil man undre sig over, hvor du har fokus," siger Thor Berger.

Nøjes du derimod med at skrive på CV'et, at du har gennemført et maratonløb, fortæller det, at du har selvdisciplin og er energisk og viljestærk påpeger han.

"Der er stor forskel på at leve et sundt og aktivt liv og være en træningsidiot. Har du opnået at løbe et maraton, vil jeg som headhunter anbefale dig at skrive det på dit CV. Arbejdsgivere er på jagt efter kandidater med et liv uden for arbejdet," siger Thor Berger.

Bare arbejdsgiveren ikke tror, at din sportskarriere går ud over indsatsen på jobbet, understreger han dog.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.