Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 19. juli 2010, kl. 06:41
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Post Danmark sætter priserne op - igen.
Post Danmark sætter priserne op - igen. (Foto: Henrik Petit/Post Danmark)

Post Danmark skruer op for gebyrerne

Fra næste måned bliver det endnu dyrere at betale sine girokort på Posthuset. Både Forbrugerrådet og politikere kritiserer stigningen.

I fremtiden bliver det en endnu dyrere fornøjelse at gå på posthuset, for Post Danmark skruer nu op for gebyrerne.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Fra august vil det koste 25 kroner at betale et girokort på posthuse og i postbutikker.

Faktisk har Post Danmark over flere gange på kun 16 måneder skruet prisen op med 67 procent for at betale et girokort i en af deres butikker.

"Det er et urimeligt og asocialt skridt, fordi det er de svageste, som kommer til at betale regningen," siger Martin Salamon, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet, til avisen.

Men hos Post Danmark forklarer man netop prisstigningerne med, at der er langt færre, der betaler med girokort end tidligere.

I 2006 betalte danskerne 21 millioner girokort på posthusene, mens det sidste år var faldet til 12,9 millioner. Men privatkundedirektør Henrik Larsen til forklarer til avisen, at det ikke er Post Danmark, der scorer fedt på de mange gebyrer.

"Post Danmark får ikke de 25 kr. De går til Danske Bank. Post Danmark får et beløb af Danske Bank pr. indbetalingskort, vi håndterer. Derfor ved du ikke, hvad vi får af Danske Bank. Du får det heller ikke at vide," siger han.

Benny Engelbrecht, forbrugerordfører hos Socialdemokraterne, er ikke imponeret over de markante prisstigninger, og derfor kræver han nu en dokumentation for, at gebyret er omkostningsægte.

"Hvis man har færre indbetalinger, så vil den samlede omkostning også være dyrere. Men jeg har bare svært ved at tro, at faldet skulle være så voldsomt, at det kan retfærdiggøre en stigning på 67 procent," siger forbrugerordføreren til Newspaq.

Han vil nu bede både Danske Bank og Post Danmark om at fremlægge dokumentation, og hvis ikke virksomhederne vil det, vil Benny Engelbrecht bringe Forbrugerombudsmanden ind i sagen.

"Loven og reglerne er meget klare i forhold til gebyrer. De må kun dække de faktiske omkostninger," siger Engelbrecht.

Det ekstremt høje gebyrer vækker også harme hos Per Clausen fra Enhedslisten. Han vil nu bringe transportminister Hans Christian Schmidt (V) ind i sagen.

"Staten ejer jo stadig Post Danmark, så ministeren må bede om en redegørelse for, hvordan det her er skruet sammen. Statens må fortælle Post Danmark, at deres prispolitik er urimelig, og at de er forpligtiget til en rimelig pris til at tage hånd om de borgere, der ikke har mulighed for netbank og anden internetbetaling," siger Per Clausen til Newspaq.

19.07-2010 | 08:44 af Per Salting
Jeg gæmmer mig når jeg står på posthuset og en ældre borger står med 4 girokort.
Jeg har være fristet til at spørge om jeg ikke må betale via min netbank, og så kan personen spare 100,-
Jeg kan ikke se at det skal koste 25,- i omkostninger, når arbejdsmængden er begrænset til en indtastning, og videre sendelse af selv girokortet.

Men gebyrer har altid været en vanskelige størrelse, det er umuligt at vide hvad der er reelt og hvad der er ekstra.
19.07-2010 | 09:18 af egon legaard
Gennem flere år har postvæsenet udviklet sig fra en borgerservice til en kommerciel pengemalker, formodentlig endnu et skridt væk fra velfærdsstaten, tilpasset ønsket om det moderne omvendte Robin Hood-samfund, der er de borgerlige partiers ønske.
 
19.07-2010 | 10:17 af Kenneth Jakobsen
Hvornår lærer i at lade være med at bruge Robin Hood, på en måde der beviser at i aldrig har læst bogen?
19.07-2010 | 11:50 af egon legaard
Måske har Du læst bogen, som en vis mand læser bibelen, Kenneth ?
 
19.07-2010 | 12:23 af Kenneth Jakobsen
Nej hvad enten man læser, eller bare ser filmene, så er det ret tydeligt. At det er kongens skatter han tager, og returnerer tilbage til de fattige igen. De rige han omtaler er den onde konge og hans slæng.
19.07-2010 | 10:22 af Lars Nunnegaard
Post Norden, som det nye selskab hedder skal nok sørge for at tjene penge...må man sige.
 
19.07-2010 | 17:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
19.07-2010 | 17:37 af Thomas Egeskjold
I AL hvor jeg har bank. kan man komme med sine girokort. 5 dage før sidste rettidige indbetaling. Så koster det en brøkdel af gebyret. noget med at de lægger den på bankens betalingsservice. hvis jeg har forstået dem ret. det var en lidt indviklet forklaring jeg fik. men det passer mig fint. for jeg går lige forbi min bank til og fra arbejde. ved ikke om andre banker tilbyder det samme, men man kan jo spørge dem. :o))
 
19.07-2010 | 19:46 af Johannes Aagaard
PostDanmark er jo blot en af flere samfundsvigtige institutioner, som den borgerlige fløj har ønsket lavet om til et statsligt aktieselskab og bortsælge til f.eks. en kapitalfond eller et udenlandsk postselskab.

Derfor trimmer og mishandler man organisationen,således at f.eks. skånestillinger forsvinder over på ren offentlig forsørgelse, man skærer naturlig og samfundsvigtig service bort, man skider på de svageste i vort samfund og man sørger for at bonusaflønne bødlerne - måske endda en tidligere politiker.

Måske man kunne kalde det en Dyremose?
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.