Ansatte hos Post Danmark må ikke holde valgmøder, sætte plakater op i kantinen eller gå med partipolitiske trøjer. Senest har ledelsen forbudt et debatmøde om efterlønnen.

Det er forbudt, at ”agitere for partipolitik i arbejdstiden,” fastslås det ordret i reglerne for mere end 2.000 ansatte, der arbejder på flere af Post Danmarks Københavnske postcentre.

”Vi er en arbejdsplads og ikke en et forsamlingshus. Vi er her for at arbejde. Det skal ikke forstyrres af folks personlige holdninger via plakater, løbesedler eller trøjer, der kan skabe konflikter på arbejdspladsen. Derfor vil vi heller ikke have politiske valgmøder på arbejdspladsen”, siger Hans Erik Nielsen, der er personalechef i Post Danmark.

3F: Krænker ytringsfrihed

Post Danmark kalder deres regler for en ”værdighedspolitik”. Men det er bestemt ikke en særlig værdig og demokratisk politik, mener både post-ansatte og fagforbundet 3F, der netop nu gennemfører en kampagne, der kritiserer regeringens politik.

”Det er fuldstændigt utroligt, at de kan finde på sådanne regler. Hvilken tidsalder lever Post Danmarks ledelse i?”, siger forbundsformand i 3F Poul Erik Skov Christensen.

”Det er overhysterisk, at man ikke må sætte plakater op i kantinen. Det er grinagtigt, for postbude cykler rundt i byen og ser 3F’s plakater hver dag og deler jo selv partipolitisk materiale ud. Men det skal måske også stoppe nu? Det er jo også partipolitisk agitation”.

Jens Kristian Jensen, der næstformand for Lager, Post & Servicearbejdernes Fagforening i København, mener også, at der er tale om en uacceptalbet krænkelse af hans medlemmers ytringsfrihed.

”Man skal selvfølgelig arbejde på arbejdspladsen, men man skal også have mulighed for at udtrykke forskellige partipolitiske holdninger,” siger han.

Risikerer fyring

Post Danmarks ledelse afviser kritikken og understreger, at et brud på reglerne vil føre til sannktioner.

Hvis en ansat sætter en plakat op fra 3F, hvor der står, at Lars Løkkes politik er helt SKÆV – får han så en advarsel eller bliver fyret?

”Det er et brud på reglerne. Så han vil blive bedt om at fjerne den, og vil han ikke det, så vil han få en advarsel”, siger personalechef Hans Erik Nielsen.

Måtte ikke holde møde om efterløn

Næstformanden for post-arbejderne i København nævner et konkret eksempel, hvor ledelsen på Pakkecenter København forbød et politisk valgmøde.

”Vi forsøgte at afholde et møde om efterlønnen på Københavns Pakkecenter med deltagelse af alle partier, men det forbød den lokale ledelse, fordi de ikke vil have, at folks holdninger bliver påvirket på arbejdspladsen. Det skal foregå i fritiden”, siger Jens Kristian Jensen.

”Ledelsen i Post Danmark mener, at medlemmerne ikke må påvirke hinandens holdninger, men vores lokale klubber på arbejdspladserne er jo grundlagt på politiske holdninger om gode sociale vilkår og arbejdsforhold for alle ansatte.”

3F-formand: Fuldstændigt vanvittigt

Poul Erik Skov Christensen er rystet:

”Det er jo fuldstændigt vanvittigt, når man på andre store private arbejdspladser sagtens kan holde valgmøder uden at forstyrre virksomhedens produktion”, siger forbundsformanden.

”De udfordringer Danmark står overfor, betyder at alle skal forholde sig til partipolitik. Vil Post Danmark så også stoppe folks tankevirksomhed, imens de er på arbejde. Det er en krænkelse af ytringsfriheden”, fastslår 3F-formanden.

Post Danmark: I kan diskutere derhjemme

Hos Post Danmark forstår man slet ikke 3F’s bekymring.

”Hvis 3F laver en t-shirt, der kan opfattes som partipolitisk agitation, så må de ansatte ikke bære den. Hvad nu hvis ledelsen begyndte at gå rundt med den modsatte påskrift? Det ville 3F nok ikke synes om”, siger personalechefen i Post Danmark.

Hvad når LO sender sms ud med et tema, som de ansatte kan diskutere i frokostpausen?

”Det kommer an på, hvordan det udarter sig. Hvis den sms pludselig farer rundt i hele produktionslokalet og forstyrrer, så er det et problem. Men de her regler er vedtaget i samarbejdsudvalget, hvor tillidsfolkene også er med”, indvender personalechefen.

Post Danmark er delvist statsejet. Den danske stat ejer 40 procent af aktierne. Politikerne er dermed aktieejere og har udpeget politiskvalgte bestyrelsesmedlemmer, der kan rejse spørgsmål i bestyrelsen.