Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Der er op mod 44.000 østarbejdere i Danmark. Men langt de fleste sager om underbetaling bliver aldrig opdaget, erkender 3F.
Der er op mod 44.000 østarbejdere i Danmark. Men langt de fleste sager om underbetaling bliver aldrig opdaget, erkender 3F. (Foto: colourbox)
På polske plader

Ingen kontrol af polsk lønfusk

3F erkender, at firmaer fra Østeuropa frit kan betale discount-løn i Danmark.
"Jeg ved godt, at det er smart at arbejde hos Joe & the Juice, men intet job er så smart, at man gør det gratis," siger Steffen Østergaard Sørensen. Han er smed og aktionerer med gruppen 'Fremtidsfighters' foran juicebaren i Magasin i København.
Kennet Carlsen - Den stenrige tennis-pensionist fik polske håndværkere til at sætte sin ny villa i Hellerup i stand. Men håndværkerne havde skjult sig for myndighederne og arbejdede ulovligt i Danmark, afslørede Ekstra Bladet.
Østeuropæiske kvinder tilbyder privat rengøring, men der er meget lidt kontrol på området

  • Lønnen er lav, de arbejder hårdt, men det er bedre, end hvor de kommer fra.

  • Op mod 44.000 arbejdere fra Polen, Tyskland og Østeuropa arbejder i Danmark.

  • I de kommende uger afslører Avisen.dk, hvordan hverdagen er for østarbejdere i Danmark.

 

Der kører masser af biler rundt i Danmark på polske plader med håndværkere til polsk løn.

Og fagforeninger afslører kun en "forsvindende lille del" af snyd og underbetaling af østarbejdere, erkender 3F's formand Poul Erik Skov Christensen.

"Et slag på tasken er, at vi kun opdager 10-25 procent af den løndumping, der sker," siger Poul Erik Skov Christensen.

Det er hans medlemmer inden for transport, byggeri, gartnerier og rengøring, der især ser firmaer fra Østeuropa presse lønnen ned.

Op mod 44.000 østarbejdere lægger fliser, maler facader og støvsuger gulvet i store villaer, viser en analyse, som Avisen.dk har lavet i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet.

"Jeg havde frygtet, at tallet var så stort," siger 3F-formanden.

"Tager vores arbejde"

Selvom krisen har kostet jobbet for mange danskere, viser tallene, at der i 2009 stadig var mange østarbejdere i Danmark. 3F har brugt et to-cifret millionbeløb på at organisere østarbejdere, uden at det har stoppet udenlandsk lønsnyd, siger Poul Erik Skov Christensen.

"Det skubber vores medlemmer ud i ledighed, når så mange udenlandske arbejdere presser lønnen og arbejder til 50-60 kroner i timen," siger Poul Erik Skov Christensen.

Hos arbejdsgiverne i Dansk Byggeri kalder de problemet "unfair konkurrence".

"Vi ser alvorligt på problemet. Der er færre opgaver, og det er tydeligt, at udenlandske firmaer tager arbejde fra vores medlemsvirksomheder," siger chef i Dansk Byggeri, Vibeke Gaardsholt.

"Politikerne svigter"

Poul Erik Skov Christensen kritiserer politikerne for at vende det blinde øje til problemerne.

"Det er fuldstændig vanvittigt og koster statskassen mange penge, når arbejdsløse danskere modtager dagpenge, fordi billige håndværkere og chauffører fra Østeuropa har fået jobbet i stedet," påpeger han.

 

 

 

 

26.07-2010 | 00:08 af michael Sørensen
en hel del blir aldrig opdaget
26.07-2010 | 11:32 af Kenneth Jakobsen
Grunden til at så lidt af det bliver opdaget, er jo netop at det ikke er de involverede to parter, som har noget at udsætte på det. Ingen af de to, har noget interesse i, at det bliver opdaget.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.