|
|
01.04-2008 | 23:10
af
Thomas Proctor
Jeg hedder Adam, er 26 år, studererer filosofi på Københavns Universitet og er
kommet her i næsten 10 år og fungerer som talsmand for Ungdomshuset.
Hvad betyder det for dig at huset skal ryddes?
Det er en katastrofe for mig personligt, men det har selvfølgelig et større poltisk aspekt at det er frygteligt. Ungdomshuset har været en kæmpe stor del af mit liv de sidste 10 år, da det har været med til at forme mig til det menneske jeg er i dag, og har betydet at jeg er på den uddannelse jeg er i gang med nu. Jeg vil ikke have haft alle de venner jeg har nu, eller have haft alle de oplevelser såsom at have spillet musik, udgivet plader, været på tunéer rundt i europa, hvis ikke det havde været for det her hus. Så det betyder virkelig meget for personligt.
Nu står huset jo til at skulle ryddes d. 14 dec. Ser du da kampen for huset som værende slut?
Selvfølgelig er den ikke slut. Vi arbejder stadig intenst på at finde en politisk løsning ved at have prøvet at råbe politikkerne op de sidste 7 år, for at få slået fast at vi ikke ønsker at få løst det igennem en konfrontation, men at det er et politisk problem, som skal løses poltisk. Det er et politisk problem da det i sin tid i 1982 var blevet givet som en gave, og alligevel valgte borgerrepræsentationen at sætte det til salg i 1999, hvilket er betænkeligt nok i selv.
At de så ydermere havde valget enten at sælge det til en fond der ville drive huset videre, og dermed overdrage det politiske ansvar til anden side eller at sælge det til selskab der ønsker konfrontation om at rive huset ned, viser jo at poltikkerne efter min mening har taget en meget uheldig beslutning. Det var en bevidst politisk beslutning at man søgte konfrontation i og med at man ikke solgte til den fond. Derfor vil vi gerne holde politikkerne til ansvar for situationen som den er nu.
Nu er det jo som du selv nævner en poltisk kamp. Hvad hvis den ikke kan vindes og konfrontationen imellem husets brugere og poltiet er uundgåelig?
Hvis huset bliver angrebet fysisk, så vil det også blive forsvaret fysisk. Det har jo med det at gøre at folk ikke bare bøjer sig for den undertrykkelse det er at erklære et ungdomsmiljø krig, som det er at man har gjort fra politisk side. Om man kan forsvare huset militant er nok ikke helt sikkert, da politiet er miltært stærkere end os, men der ingen som vil bøje sig frivilligt og acceptere det, men der er stadig håb om en politisk løsning og det er stadig det vi arbejder for som udgangspunkt. At forsvare huset er jo en nødløsning, hvis man fra poltisk side ikke er villig til at finde en politisk løsning.
Vi kede af at overborgmesterern ikke for længst er kommet på banen og har forsøgt at gøre noget, og folk er jo frustrererede og kede af at poltikkerne har taget de beslutninger som de har taget, for derefter at melde ud at de støtter vores aktiviter og at en fondsløsning er en god ide. Alligevel er de ikke villige til at tage de fornødne skridt for at finde en løsning, og det er dybt beklageligt.
Rent juridisk ejer Faderhuset huset nu, derfor ser nogen det jo som en respektløs opførsel over for ejendomsretten, idet I ikke giver det fra jer. Hvad siger du til det?
Vi betvivler jo heller ikke at det lovligt, det politikerne har gjort, men bare fordi en politisk beslutning er lovlig, betyder jo ikke at den er en anstændig eller fornuftig og det har den her beslutning slet ikke været. Det kan godt være det er lovligt, men det er fuldstændig urimeligt at man giver noget væk i gave for så senere hen at sælge det til en trejdepart. Det vi kan se er at huset nu er endt i hænderne på faderhuset, som er en fundamentalistisk kristen frikirke, hvis eneste formål med at købe huset er smide os ud og rive det ned, blot for at chikanere os. De har ingen interesse i huset, og ønsker egentligt bare en tom grund, og derfor synes vi at politikkerne skulle tilbyde dem en anden tom grund, for at kompensere dem, så de går derfra uden tab og at det ikke kommer til at gå ud over et levende og sprudlende ungdomsmiljø. Det handler altså ikke så meget om at respektere de juridiske afgørelser, men det handler om at fokusere på de aktiviteter vi har haft herinde i 24 år.
Aktiviteter som har været til glæde og gavn i hele københavns kommune, i og med at huset er fyldt med kreative mennesker der arbejder frivilligt og gratis for at lave arrangementer, som er åbne for alle.
De aktiviter er nu blevet kriminaliseret efter at poltikkerne har taget den beslutning i 99´, så vi gør faktisk bare det vi hele tiden har gjort, og så er det blevet et politisk problem idet vi nu er blevet kriminaliseret, og det vil vi jo ikke finde os i. Ligesom at man har taget den politiske beslutning at kriminalisere vores aktiviteter, da er man også i stand til at legelisere den igen.og det burde politikkerne tage sig sammen til at gøre hurtigst muligt.
Hvad er det for nogle aktiviteter i huset som er værd at kæmpe for?
Der er folkekøkken hver onsdag til 20 kr, vi har øvelokaler og studie hvor man kan indspille musik. Vi arrangerer koncerter og dem er der ca. 8-9 stykker om måneden, hvilket vi sagtens kunne have flere af, men som vi begrænser af hensyn til naboerne. Så har vi to årlige festivaller, hvor den ene er punkfestival er for de lokale punkbands men også fra resten af landet. Festivallen er med til
at give et billede af hvordan punkscenen udvikler sig fra år til år, hvoraf vi også laver et demobånd hvor alle bandsene er på.
Vi har textiltrykkeri, hvor man kan lave t-shirts og stofmærker, infoshop hvor der kan købes bøger, plader, t-shirts m.m, håndværkerværksted for hånværkerlauget der går og sætter bygningen
i stand. Huset bliver også brugt til cirkus og teaterforestillinger, og fungerer
som biograf en gang om ugen.
Men vigtigst af alt fungerer det jo som en undergrundens musikscene. Det er ligesom det vi har inde i huset og det lyder jo ligesom noget der også kunne være andre steder, men der er nogle grundlæggende ting der gør at vi har nogle arrangementer der er anderledes. For det første er vi i forhold til andre spillesteder ikke drevet af jagten på profit, alle arbejder frivilligt og gratis og dette gælder også musikerne, der dog får transport betalt, samt mad og logi. Så folk arbejder frivilligt for at være aktivt en del af en levende kultur. Det betyder at vi har nogle arrangementer som ikke får plads andre steder, da vi er villige til at booke bands som har et lille publikum og som kan give underskud, men hvilket vi så tjener ind på andre større bands. Med det kan vi ha en lavpris-politik, hvor gæsten f.eks. betaler 40 kr og kan se 3 fede bands fra udlandet det være fra Europa, ja faktisk fra hele verden af. Huset er jo en del af det D.I.Y-netværk, der er inde for punkscenen.
Der er selvfølgelig også politiske arrangementer, politiske møder for organisationer, støttearrangementer for forskellige politiske projekter m.m.
Vigtigst af alt er det at huset er styret basisdemokratisk, hvor vi har et ugentligt fællesmøde der fungerer som husets overordnede myndighed. Det er her hvor alle har mulighed for at komme og give deres mening til kende og der diskuterer vi tingene. Vi stemmer ikke, men diskuterer os frem til enighed, altså en form for konsensusdemokrati, hvilket jo jo godt kan tage en del længere tid. Vi mener derfor så også at vi får nogle bedre beslutninger ud af det, som de fleste i sidste ende kan stå ind for. Grundlæggende prøver vi at lave demokrati på en anden måde end man gør i resten af samfundet, ved at afvige for den hierakiske lederstruktur og flertalsbestemmelse der styrer dagsordenen. Jeg synes at vi med det viser at man kan tænke demokrati på en anden måde en flertalsdikatur. Det er derfor at mange unge engagerer sig her, i og med at de er en aktiv del i at skabe den kultur der er her, og ikke bare er en forbruger af kultur, så får man et større ansvar der gør at folk bliver interesseret i at skabe noget herinde. Alle andre steder kan du købe en entre
til en koncert og så er du jo bare en forbruger og så er det i forvjen bestemt hvordan arrangementet skal være. Hvis du har en idé om et arrangement du virkelig godt kunne tænke dig, så kan du komme herind i Unger´n og faktisk få det til at ske istedet for at skulle vente på at nogle andre gør det for dig.
Hvad hvis kommunen tilbød jer et andet hus? Sagt på en anden måde er det ikke bare en fysisk ting som forsvares, hvor det da må være ånden og ideerne som er det vigtigste at bevare?
Ånden er jo selvfølgelig vigtig, men huset har især en kolossal historisk betydning. Man skal huske på at faderhuset har ikke noget som helst forhold til det her hus og det eneste de er interesseret i, er at rive det ned. Så hvis kommunen stiller et andet hus til rådighed, så synes jeg at de skulle give det til faderhuset.
Det har vi jo bedt om længe at de gør, så det håber vi på at de gør snart.
Huset selv er hvad man kalder klasse 3-bevaringsværdigt, netop på grund af sin historiske arv. Det blev bygget af fagbevægelsen tilbage i 1897, fordi fagbevægelsen blev chikaneret når de forsøgte at holde faglige møder andre steder. Så det blev brut til poltiske møder, men også afdansningsbal eller i det hele taget fritidsunderholdende arrangementer, som et alternativ til de rige menneskers forlystelser i Tivoli.
Der er jo faktisk sket epokegørende ting herinde, da det jo var her at man på et møde i 1910, besluttede om at gøre d. 8 marts til kvindernes internationale kampdag. Vi vil gerne se os selv som en fortsættelse af den tråd, forstået på den måde at vi har nogle grundlæggende retningslinier der hedder at vi er imod racisme, sexisme, homofobi, samt vold og hård stoffer.
Så den historie kombineret med de 24 år, hvor folk har arbejdet frivilligt her ved at sætte huset i stand og gøre det til det som det er, med den kunst det er præget af, hvilket gør at huset har en særlig værdi for os som ikke kan erstattes med et andet hus. Al den arbejde og kapital der er blevet lagt her siden 1982 har jo været en gave til de fremtidige generationer, da der jo var en klar en forudsætning om husets lange levetid og ikke bare for at skulle ende i en kristen fundamentalistisk sekts hænder. Deri har vi altså et ansvar om at forsvare huset, så de unge i fremtiden, stadigt har et ungdomshus.
Hvor langt vil I gå i kampen om at forsvare huset?
Hvor langt folk vil gå er jo ikke noget vi kan tage en beslutning om. Vi opfordrer folk til at forholde sig til at der en rydningstrussel og så opfordrer vi jo også folk til at de skal overveje om hvad det er de vil gøre ved det.
Hvis man skal forstå mange de af de reaktioner som kommer, skal man se det det på den baggrund af at det for mange mennesker er det eneste fristed som findes for dem. Derfor er det en krigserklæring fra kommunens side, når de prøver at lukke dette sted som førnævt bl.a. er en platform for kampen imod racisme, sexsime, homofobi, vold og hårde stoffer.
Fra kommunens side er der ikke nogen ordentlig begrundelse, og der findes ej heller en ordentlig dialog derfra og i stedet vælger man at sætte politiet ind. Den frustration og vrede det medfører, den gør at folk reagerer.
Alternativet ville være at bukke under og rette sig efter det signal med indsætningen af politiet, men man må spørge sig selv om man kan leve med sig selv uden at gøre noget som helst, ligemeget om det virker eller ej. Det er jo også en måde at vise på at man ikke vil finde sig i at blive behandlet på den her måde fra kommunens side og folk giver ikke op friviligt, da det er vores hus som blev givet til ungdommem i 1982 og det skal blive ved med at være ungdommens hus.
Hvordan er det med støtte fra lokalområdet når der har været rejst kritik af netop optøjer og hærværk ved demonstrationer i området?
Det er rigtig at der har været denne kritik, men der er nu langt flere naboer som støtter os og som hellere vil have et ungdomshus en en religiøs kristen sekt og som synes at vi er blevet behandlet fuldstændigt urimeligt.
Selvfølgelig er det jo et irritationsmoment at demoerne skal udvikle sig på den måde som de gør, og det er jo heller ikke noget vi ønsker. Det man skal huske at da der var demonstrationen for huset for ikke så længe siden med omkring 3000 mennesker, var det en fredelig demonstration uden poltiets indblanden.
Det var grundet størrelsen af demonstrationen at politiet valgte at holde sig i ro, da vi ganske enkelt var for mange, siger kilderne internt i politiet. Dagen efter hvor en mindre demonstration var i gang med et mindre antal mennesker, valgte politiet så at slå ned på demonstrationen ved at opløse den, omringe folk og køre ind i menneskerne med bilerne. Derfor valgte folk så at lave barrikader og forsvare sig imod dem, for de finder sig ikke i at blive behandlet på den måde, eller i det hele taget at sagen om huset bliver behandlet sådant.
Derfor hvis man vil undgå disse konfrontationer, da må politikkerne finde en politisk løsning, og det skriger langt de fleste af vores naboer om.
Er det rigtigt at Ungdomshuset har været lukket og afsondret fra den generelle venstrefløj og hvorfor skal netop venstrefløjen være med i kampen for huset?
Huset er det alternativ på venstrefløjen i den måde man organiserer sig, nemlig i forhold til den måde man ellers organiserer sig på, altså ideén om den basisdemokratiske struktur. Det at huset til tider har været lukket i perioder er nok rigtigt, i forhold til nu hvor det bestemt ikke er lukket. Grunden til at venstrefløjen skal forsvare huset er et spørgsmål om demokratisyn.
Man kan se demookrati som ideen om at skabe et flertal i de repræsentive borgerorganer, som eksempelvis borgerrepræsentionen eller folketinget, hvor så flertallet har ret til at kanøfle mindretallet, der så skal rette sig ind. Det der er normen og altså bestemt af et fleretal betyder nu bare ikke at noget så er mere ”rigtig”, fordi der ligger et flertallets tendens bag.
I stedet for at demokratiet bliver sådant opdelt i ”sort og hvidt”, skal man istedet give den plads til diversiteterne og se det positive i det, for der er masser af ressourcer i dette Det vil sige at steder som ungdomshuset, hvor folk arbejder frivilligt for at skabe noget godt for byen, men også andre miljøer som indvandrermiljøerne som man mange steder ser på som værende et problem, bliver gjort til et problem i stedet for at se som stærke ressourcer. Så hvis man havde det udgangspunkt at diversitet er noget positivt, så ville man kunne se et demokrati der viste at det er vigtigt hvordan vi behandler vores minoriteter, deraf at mindretaller også skal have muligheder og rettigheder. På den vil man opnå et meget bedre samfund, og det tror jeg resten af venstrefløjen kan være enige om, nemlig et bedre samfund.
Er I ude og synliggøre hvad huset er og står for blandt befolkningen?
Vi bruger medierne meget, og er stiller op til messer, debatprogrammer i radio og tv m.m. Det er dog bare ærgeligt at det ofte er for at skulle forsvare os og ikke for at fortælle hvad huset egenligt byder på.
I forhold til åbenhed, skal det jo også siges at Ungdomshuset jo ikke er for alle og det skal heller ikke være for alle. Udgangspunktet er et ungdomshus der har plads til alle, der giver plads til alle. Det er jo de helt grundlæggende rammer som skal overholdes, som førnævnt, ingen sexisme, ingen rascime, ingen homofobi og ingen vold og hårde stoffer. Vi ligger også vægt på at vi har nogle smalle arrangementer, altså koncerter med bands som kun et lille mindretal hører.
Ideen er jo også at vi skal være noget andet, altså en niche, så der er ikke nogle mainstream-arrangementer som ellers kan findes overalt i byen. Vi vil gerne blive ved med at være det sted der kan tibyde noget som de andre ikke kan.
Det der kendetegner ungdomshuset, er jo at det afspejler de der er aktive i huset. Til tider er det reggaearrangementer, andre gange er det noget for børnene. Derfor vil vi heller ej prøve at holde fast i hvad det var for mange år siden, da der hele tiden skal være plads til disse strømninger.
Tid og plads til hvad de unge har lyst lave, altid.
Det danske samfund halter jo nemlig. Vi står med en regering, der har ført os i i krig i Irak, en regering der smadrer borgenes velfærd, men som også har et rascistisk støtteparti, melig Dansk Folkepart, der virkelig er med til at skabe større ulighed. Burde i ikke i stedet for gå til angreb på den dagsorden som Dansk Folkeparti med flere har stillet op?
Det er jo vigtigt at der er mange som gør, hvilket rigtigt mange huset faktisk også gør. Det vigtigte er at sige i den forbindelse, at uanset hvilken delkamp man fører, så synes jeg det er problematisk at prioritere disse delkampe hvis det betyder at man kun må arbejde med det allervigtigste.
Der skal selvfølgelig kæmpes på alle fronter, og vi vil gerne se os selv som en del af den bevægelse som et modtræk i den kulturkamp, som den borgerlige regering har indledt. I den kulturkamp er der jo en hel klar tendens til at man prøver at normalisere alting som er anderledes, som huset her er, men hvilket Christiania jo også er. Man fjerner gruppeksamenerne, skærer ned på velfærden og der ser vi jo selvfølgelig det her hus som del af en strømning der går imod de tendenser og tankegange.
Både i forhold til den lavprispolitik vi har, men også de muligheder ved at kunne komme gratis ind, ved til gengæld at være aktivist i den måde vi tager os af og hælper hinanden på, i forhold hvor det andre spillesteder handler mere om profit. Her handler det mere om at vi har et socialt ansvar og ikke kun tænker på os selv, men menneskerne omring os. Menneskerne omkring os er jo nogle af dem som er ofre for regeringens politik, så her er huset jo helt klart et sted som agerer imod dette.
Hvad kan folk gøre for at støtte Ungdomshusets kamp?
Man kan lægge pres på sine politikkere ved at henvende sig til dem, pr. brev. Man kan skrive læserbreve, lave debatindlæg i aviser og dagblade. Folk kan dukke op til vores annoncerede demonstration d. 16 eller den 14 hvor der er pro-ungdomshusdemo, arrangeret af naboer.
Man kan forholde sig hvad man selv vil gøre i tilfælde af en eventuel rydning af huset, eller dukke op i aktioner eller happenings. Folk må gerne byde ind med forslag, eller bare gå ud og lave
et eller andet selv, om det er et støttearrangement, det være at lave et bannerdrop. Kontakt medierne, fortæl dem hvem du er og at du synes at det her er forkert med truslen på huset. Og så kan man jo også støtte huset økonomisk, selvfølgelig.
Hvordan ser Ungdomshuset ud om 10 år?
Der er sandsynligt nok nogle andre vægmalerier, og forhåbentligt nok ikke alle de bomme for dørene, fordi det da ikke længere er rydningstruet og så vil det sprudle af aktivitet. Så vil det være i tæt samarbejde med de to andre ungsomshuse i københavn, der ligger på vesterbro og østerbro. Så håber vi at politikkerne har fået givet et ungdomshus til alle brokvartererne, som et lille plaster på såret, men også for at vise solidaritet. Derudover skulle politikerne også for længst have foræret et Ungdomshus til de unge i Svendborg, for de har også brug for et.
|