Byrådet i Tønder har i næsten halvlandet år vidst, at den er gal med med hjælpen til kommunens udsatte børn og unge.
Alligevel valgte et flertal i byrådet i maj 2007 at stemme imod et forslag, der skulle forhindre, at kommunens socialrådgivere druknede i sager.
»Der opleves et meget voldsomt arbejdspres med deraf forringet sagsbehandling og sygdom blandt personalet,« hedder det i et dokument fra foråret 2007 om 'Arbejdssituationen i Rådgivningsafdeligen'.
Afviste grænse på 37
Derfor fremsatte SF et forslag om, at hver socialrådgiver i Tønder Kommunes børn- og ungeafdeling maksimalt måtte sidde med 37 sager ad gangen. Hvis socialrådgiverne fik mere end 37 sager, skulle det udløse en ny stilling.
Men et flertal i byrådet nedstemte forslaget, og valgte i stedet at bringe antallet af sager ned på 60 for hver socialrådgiver ved at ansætte to en halv stilling ekstra efter ledelsens råd.
Økonomien strammer
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler både dengang og nu, at socialrådgivere med børn- og ungesanger maksimalt har 35 sager på deres skrivebord af gangen.
»Vi var ovebevist om, at det var utilstrækkeligt kun at ansætte to en halv medarbejder mere,« siger medlem af Tønders byråd for SF Niels Malling.
I onsdags valgte statsforvaltningen at lave en undersøgelse af forholdene i Tønder Kommune.
Når SF's forslag blev afvist I 2007, hænger det sammen med økonomien.
»Tønder Kommune er ikke en landets rigeste kommuner. Der var ikke flere penge at tilføre det område dengang,« siger formand for Børn- og skoleudvalget Kirsten Rasmussen (V) og tilføjer, at hun havdede håbet på, at arbejdspresset ville falde markant efterhånden, som kommunens organisation kom på plads oven på kommunesammenlægningen i 2007.
Tønder Kommune har ikke været i stand til at besætte alle ledige socialrådgiverstillinger siden kommunesammenlægningen. Men det kunne SF's forslag også have hjulpet på, mener Niels Malling.
»Alt for meget«
»Det ville have gjort kommunen meget mere attraktiv at arbejde i. Så kunne man som socialrådgiver have en forventning om, at kunne klare de sager, man ville få,« siger han.
I Dansk Socialrådgiverforening ryster formand Bettina Post på hovedet af Tønder Kommunes beslutning om at tillade 60 sager per socialrådgiver.
»Det er alt, alt for mange,« siger hun.
Bettina Post forklarer, at socialrådgiverne med så højt et arbejdstempo hver dag bliver nødt til at prioritere i en sådan grad, at det kan få konsekvenser for kommunens børn og unge.
»Det kan være underretninger, som ikke bliver undersøgt, hjælp der ikke bliver sat i værk, eller sager der ikke bliver fulgt op på,« forklarer formanden.
Hun mener, at kommunerne i højere grad skal turde prioritere:
»Økonomi er et vilkår. Men det er jo til enhver tid en prioritering hos det enkelte byråd af, hvordan pengene skal fordeles,« siger Bettina Post.
Sagen kort
I april 2007 får byrådet at vide, at »der opleves et voldsomt arbejdspres med deraf forringet sagsbehandling og sygdom blandt personalet«.
Byrådet vælger at tildele børn- og ungeafdelingen to og en halv socialrådgiverstilling mere. Det bringer antallet af sager per rådgiver ned på 60.
SF mener ikke, at det er nok, og partiets to byrådsmedlemmer stiller forslag om, at der maksimalt må være 37 sager per socialrådgiver.
Forslaget tager udganspunkt i en anbefaling fra Dansk Socialrådgiverforening. Foreningen mener, at en socialrådgiver ikke bør have mere end mellem 35 og 40 børn- og ungesager.
I byrådet stemmer 28 imod, to for og én blank.
I tirsdags kunne Nyhedsavisen afsløre, at kommunen ikke hjælper børn og unge i det omfang, som loven kræver.