Det Socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation, dansk-marokkaneren Hamid El Mousti, har iværksat sin helt egen oplysningskampagne, der skal spredes på alle sprog til alverdens muslimer.
Her forklarer han, hvad demokrati og ytringsfrihed betyder i Danmark:
Det er tilladt at portrættere Danmarks Dronning Margrethe som luder og pornostjerne
Pornodronninger bliver valgt til det danske parlament
Religion spiller ikke meget i danskernes liv
Pædofilforeninger er tilladt i Danmark
Nazipartiet er tilladt i Danmark
Og El Mousti har mange flere billeder af, hvordan vi lever og tænker i Danmark.
- Jeg vil bare hjælpe muslimer i andre lande til at forstå, hvordan det er at leve i et vestligt land som Danmark. De har nemlig ikke en skid forstand på ytringsfrihed og vi, som danske muslimer, bør hjælpe dem at skabe forstålse. Og alt hvad jer skriver her er jo sandt, siger Hamid El Mousti til Avisen.dk
Han erkender, at det ikke er et specielt nuanceret billede af Danmark han tegner, men det er heller ikke formålet, mener han.
- Jeg har bestemt ikke skrevet det her brev for at provokere eller håne, men jeg ser heller ingen grund til at pakke det hele ind i en lang artikel. Jeg har valgt den her form, der kort og godt fortæller om vores livsform i den vestlige verden. Det er en ren oplysningskampagne, der skal sørge for, at muslimer verden over ikke igen bliver forargede over at se profeten Muhammed afbilledet som hund, forklarerer Hamid El Mousti overfor Avisen.dk