Politiets Al Capone-metode med ransagninger af rockerborge kan nu vise sig at blive en indbringende forretning for i hvert fald to rockere.
To medlemmer af Hells Angels står til at få 15.300 kroner i erstatning, fordi de blev fængslet i to uger i forbindelse med en razzia på Nørrebro. Det skriver DR.
Politiet fandt en pistol og anholdt derfor de to mænd. Men politiet har ikke kunnet bevise, at pistolen tilhører dem. Og derfor søger de erstatning for fængslingen.