Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Politiet udskriver få bøder til østfirmaer

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Ulovlige østfirmaer har minimal risiko for at få bøden på 10.000 kroner for ikke at være tilmeldt RUT.

6. feb. 2012 kl. 07:59 Oliver Batchelor
Politiet sylter bødeudskrivningen til ulovlige firmaer, mener BAT-kartellet.
Politiet sylter bødeudskrivningen til ulovlige firmaer, mener BAT-kartellet. Foto: Colourbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Oliver Batchelor

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Sagerne om ulovlige østfirmaer i Danmark strander hos politiet, der forsømmer at opkræve bøder.

Politiet havde i marts sidste år 42 sager om ulovlige firmaer. Men 12 af firmaerne måtte man droppe at udskrive bøder til.

Det skriver Fagbladet 3F på baggrund af et internt notat fra Rigsadvokaten.

Dermed slap hvert fjerde ulovlige firma for en bøde. Firmaerne undgår ifølge notatet at få bøder, fordi de enten er gået konkurs, ikke har været til at finde for politiet eller fordi Arbejdstilsynet har trukket sagen tilbage.

Formanden for 3F's Byggegruppe er rystet.

"Jeg har det dårligt med det. Det virker som om, de kan fortsætte med at bryde loven, uden at de bliver straffet," siger Peter Hougård Nielsen til Fagbladet 3F.

Også i byggefagenes organisation BAT-kartellet er der kritik af politiets indsats. Det skriver Jyllands-Posten.

I sidste halvår af 2011 sendte Arbejdstilsynet 138 sager om manglende eller mangelfuld RUT-registrering videre til politiet.

Rigspolitiet oplyser, at det ikke er muligt at trække tal for, hvor mange bøder, der er udskrevet til firmaer, som ikke har registreret sig i RUT - registret, som bruges af blandt andre Skat og Arbejdstilsynet.

Men ifølge Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i BAT-kartellet, udskriver politiet næsten ingen bøder.

"Det er en forsvindende lille del af sagerne, der ender med bødeforlæg. Vi har ingen tal, men det sidste, jeg har hørt, er to bøder," siger han til Jyllands-Posten.

Derfor er det tvivlsomt, om Arbejdstilsynets indsats mod ulovlige østfirmaer overhovedet virker, mener Gunde Odgaard.

"Problemet er, at der ikke er nogen konsekvens for dem, der bryder reglerne. Det er helt klart, at politiet skal ekspedere flere bøder," siger han til Jyllands-Posten.

Hos Dansk Byggeri har man tidligere vurderet, at kun mellem 10 og 25 procent af de udenlandske virksomheder i Danmark er registreret i RUT.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
06.02-2012 | 09:47 af Erling Jensen
Men kan de ikke finde ud af det, så må de bare have en fyreseddel.
 
06.02-2012 | 11:26 af jan ursin
Ja de udskriver få bøder til dem der stjæler landets arbejds pladser... Men samtidig får folk bøder for at feks kører for hurtigt på dem der stadig har et arbejde.......
Helt til grin i en tid hvor den nuværende regering også stopper alt kontrol ved den danske grænse!!.....
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites