En 17-årig pige kom tidligt til morgen hjem uden sine strømpebukser og med kun en enkelt sko på.
Det fik hendes forældre til at anmelde en voldtægt, og politiet i Svenborg begyndte straks at søge efter beviser i den park, hvor overgrebet skulle have fundet sted.
Politiet har nu talt med de venner, pigen havde været til fest med, og det har fået dem til at tvivle på, om der overhovedet er fundet en forbrydelse sted, fortæller vagthavende hos Fyns Politi, Erik Halkjær.
"Der er noget, som tyder på, at tingene ikke helt forholder sig som først antaget. Hun har i hvert fald under fest kysset med en fyr, som vi har fat i. Han kan ikke genkende den forklaring som pigen er kommet med ind til videre," siger han.
Fyren erkender, at have haft sex med pigen, men fastholder, at det foregik frivilligt. Den forklaring bakkes umiddelbart op af vennerne til festen.
Politiet har dog stadig afspærret Skt. Jørgensparken, og leder efter beviser i tilfælde af, at pigens forældre har ret.
Pigen er bragt til Rigshospitalet, hvor hun bliver undersøgt af specialister.