Efter flere alvorlige skudepisoder i Greve-området, senest hvor 11 skud blev affyret med et automatvåben på åben gade og ramte en bil og en bus, forstærker politiet nu deres indsats.
Midt og Vestsjællands politi indfører særlige visitationsområder i Askerød bebyggelsen i det nordlige Greve.
Det betyder, at politiet kan kontrollere om folk bærer våben, og derved forebygge skudepisoder, som dem offentligheden har været vidne til i den seneste tid, oplyser det i en pressemeddelelse.
Politiet vil derudover patrulere mere i området og gøre en indsats for at komme kriminaliteten i forkøbet ved at samarbejde med kommunen.