Del på Facebook
Lige siden gymnasiet har 32-årige Jonas vidst, at han ville ind i politiet. Køre stærkt og jagte forbrydere. Snakke med narkomanerne og berolige de ulykkelige mennesker involveret i et færdselsuheld.
Men i dag er hans brede skuldre og tætklippede hovedbund det eneste, der vidner om hans syv år i politiet i København.
Jonas husker ellers stadig den oktoberdag i 2003, da han kom hjem fra ferie med kæresten og fandt brevet fra politiskolen på gulvet i entreen.
"Det var det vildeste! Det var en drøm, der blev til virkelighed", siger Jonas.
Men i januar i år fik han nok og sagde farvel til korpset. For i kølvandet på politireformen i 2007 var dagens ret håbløse opgaver, masser af overarbejde og alt for stressende arbejdsforhold.
Overfladisk efterforskning
"Vi fik flere og flere arbejdsopgaver. Det føltes som at slukke ildebrande," forklarer han.
"Man løj ikke for folk, men efterforskningen kunne blive meget overfladisk," siger han eftertænksomt og slår øjnene ned.
Flere af hans ældre kolleger begynder at søge væk, netop som Jonas bliver uddannet - til andre afdelinger eller helt ud af uniformen. Det betød, at Jonas for det meste kørte patrulje sammen med andre unge og helt uerfarne betjente. Efter tre år er han den ældste på vagtholdet.
"Hvis folk vidste, hvor unge de patruljerende betjente i København er," siger Jonas og gyser ved tanken om manglen på erfaring.
"Uerfarne betjente laver flere fejl. Det kan ikke være anderledes. Nogle gange koster det, at man ikke får opklaret en forbrydelse. Andre gange er det en fredelig situation, der spidser til," siger han med et alvorligt blik, der brænder sig fast.
Samtidig sløjfes det, der kaldes fri patrulje.
Artiklen fortsætter...
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.