Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Politiet: Jakob tog sit eget liv

Start et spil på Spigo.dk
Spil

En central kilde i politiets efterforskning siger til Nyhedsavisen, at politiets efterforskning kun peger i én retning: 18-årige Jakob Haugen-Kossmann tog sit eget liv.

30. april 2008 kl. 21:40 Frederik Roed og Rasmus Karkov
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Frederik Roed
Januar 1995. Det er er her det begynder. På et Carsten Grolin kursus om journalistik i København. Har spildt tiden konstruktivt på to universitetsstudier. Nu står det klart. Jeg skal være journalist. Først en sjo...
Rasmus Karkov
Nyhedsavisen, journalist opdagelse

PC-Planet, journalist

Ugepressen Djursland, chefredaktør

Onside.dk, journalist

Information, red.sek

1998-2002 DJH/Aktuelt/Berlingske Tidende

1992-1994 Rysensteen gymnasium

1990-1991 Christiansha...

Det er næsten, som om de 27 dage, hvor ingen vidste, hvor Jakob Haugen-Kossmann var, er blevet skåret ud af virkeligheden.

Faktaboks

Jakob Haugen-Kossmann var katolik og deltog ofte i messen i den lokale Sct. Therese Kirke i Hellerup.

Ifølge den Katolske Kirke er livet er en gave fra Gud, som man er forpligtet til at passe på under alle omstændigheder.

Mennesket er ikke herre over livet og kan ikke selv bestemme, hvornår det skal begynde og slutte. At tage sit eget liv strider mod menneskets kærlighed til sig selv og det naturlige overlevelsesinstinkt , lyder det.

Kirken mener dog ikke, at man skal klandre mennesker, hvis de vælger at begå selvmord.

Mennesker, som tager deres eget liv befinder sig i en håbløs situation. Derfor skal man ikke bebrejde dem det, selvom de i virkeligheden gør noget forkert. Man bør heller ikke tvivle på, at Gud tager imod dem med barmhjertighed .

Der, hvor svarene skulle have været, er intet.

Der er ingen skrig fra mørkelagte bølger.

Der er ingen vidner, der ud af øjenkrogen registrerer en ung mand i kontakt med en anden.

Ingen tilfældigt opdaget tøjbylt, der ligger forladt på kajen til Københavns Havn.

I stedet er der kun en ung mand, der i tilsyneladende godt humør forlader varmen og vennerne på Det Elektriske Hjørne klokken 01.50 natten til lørdag den 29. marts og træder ud i en forblæst og kold sidegade i København.

27 dage senere er der et lig, der skvulper i havnen.

Der er også et hvorfor?

I dag er det en uge siden, Jakob Haugen-Kossmann blev fundet ud for Operaen. Men selv om han er fundet, er intet ændret. Spørgsmålet Hvor er Jakob? er blot besvaret med et endnu mørkere spørgsmål: Hvorfor?

Intet motiv

Hvorfor er intet han foretog sig, efter døren til Det Elektriske Hjørne smækkede i, blevet registreret af et eneste menneske eller overvågningskamera? Hvorfor endte han i havnen? Hvorfor skulle han dø?

I stedet er kun politiets hidtidige svar.

Det udelukker en forbrydelse.

- Offentligheden forventer, at der ville ske noget dramatisk, da vi fandt liget, men retsmedicinerne har ikke kunne finde bare en lille rift eller det mindste blå mærke på liget, der bare antyder en forbrydelse eller noget mistænkeligt, som vi bør efterforske, siger vicepolitiinspektør John Amdisen.

Rifter og blå mærker er ikke det eneste, der mangler. Der er intet motiv. Man slår ikke en 18-årig gymnasieelev ihjel uden grund. Det mest nærliggende ville være et rovmord, men politiet overvåger stadig Jakobs dankort, og der er ikke hævet en krone siden den 29. marts.

- Jeg vil gerne skære det helt ud i pap. Der er reelt set kun to muligheder. Enten faldt Jakob i vandet, eller også hoppede han selv, siger vicepolitiinspektør John Amdisen

Hemmelig teori

Men John Amdisen erkender også, at gåden dermed ikke er løst.

For hvordan endte Jakob i det vand, der ifølge DMI kun var 3,8 grader den nat. En vandtemperatur, som de fleste ikke kan overleve ret længe i.

Ifølge en central kilde i efterforskningen er der imidlertid kun en holdbar teori, som nok også er den meste smertefulde for Jakobs familie og venner. Det er ikke officielt, men til Nyhedsavisen siger kilden, at al efterforskning reelt set kun peger i en bestemt retning: At Jakob begik selvmord.

- Det er meget forståeligt, hvis forældrene desperat søger et svar på, hvad der er sket med deres søn, men det er desværre altovervejende sandsynligt, at Jakob selv opsøgte vandet, siger kilden, der ikke ønsker at stå frem med navn, fordi en sag om selvmord er meget følelsesladet.

Men han underbygger sin påstand.

- Sagen er, at der efter en måneds intens efterforskning ikke er det mindste spor af Jakob, efter han forlod Det Elektriske Hjørne. Der er overhovedet ikke nogen, der har lagt mærke til den mindste smule tumult eller støj på linien, som kunne påkalde sig vidners opmærksomhed på gaden. Overhovedet intet, siger kilden.

Derfor er politiets uofficielle hovedteori, at Jakob ikke gjorde, som han plejede at gøre. Han gik ikke op til Nørreport eller Metro-stationen på Kongens Nytorv for at tage toget hjem, men fortsatte i stedet til fods gennem nattelivet ned mod vandet. Ubemærket. Nærmest usynlig.

Ikke et uheld

Ligegyldigt hvilke gader Jakob valgte at gå ad denne overskyede nat, er det første vand Jakob vil møde kanalerne ved Nyhavn eller rundt om Christiansborg.

Men det er udelukket, at han faldt eller selv sprang i vandet her, forklarer brandinspektør Niels Ole Blirup fra Københavns Brandvæsen, der i mange år har været med til at bjærge druknede fra vandet i København.

- Strømmen i kanalerne er slet ikke stærk nok til, at liget vil kunne flyde ud til det åbne vand ved Operaen. Det vil synke til bunds nærmest lige på stedet og blive der, forklarer han.

Denne oplysning, der ikke tidligere har været fremme i medierne, bestyrker politiet i teorien om, at Jakob ikke ved et uheld kan være faldet i vandet, fordi han måske var uforsigtig eller for fuld til at holde balancen.

Mod døden

Samtidig er der som nævnt ikke et eneste tegn på kontakt mellem Jakob og et andet menneske den nat. Ingen har set noget. Ingen har hørt noget. Ingen skrig om hjælp. Alle de fakta, der ikke er tyder kun i en retning. En ung 18-årig mand, der bevæger sig alene gennem natten. Alene mod vandet.

- Han må selv være gået hele vejen ned til havnefronten for, at hans lig senere kan dukke op på den anden side af vandet ved Operaen,« siger kilden i politiet.

Der er næsten en kilometer ned til havnefronten og så langt går man ikke midt om natten uden, at det har et bestemt formål.

Politiet mener, at Jakob vidste, hvad han ville. Han ville tage sit eget liv ved at drukne sig et stille sted på havnen, hvor han ikke ville blive forstyret. Et sted, der lå afsides.

Det passer med måden som folk, der virkelig ikke vil leve mere opfører sig.

- Hvis ens selvmordsforsøg i virkeligheden er et råb om hjælp, så vælger man ofte et sted, hvor man kan blive stoppet. Hvis man vil dø, så går man ofte afsides, siger Christian Møller Pedersen, der er ledende psykolog ved Center for Selvmordsforbyggelse i Århus.

Det skjulte liv

Den slags afsides steder er der mange af på havnefronten, som ifølge bestyren på café en Custom House i Havnegade, nærmest ligger øde hen efter klokken to om natten.

Jakob Haugen-Kossmanns familie udelukker, at der kan være tale om et selvmord.

- Det er en meget ubehagelig teori, som er familien inderligt imod. Vi kan overhovedet ikke genkende det billede af Jakob. Han var en livsglad dreng, der glædede sig til gymnasiefesterne og en tur til Australien. Nogen må have likvideret ham, siger Jakobs mor, Elisabeth Kossmann.

Men i nogle tilfælde kan selv ens nærmeste skjule deres indre liv.

- Nogle kan skjule sit indre følelsesliv for deres nærmeste. Det afhænger helt af, hvilket menneske man er, og hvor god man er til at bære maske. Der er også mennesker, der begår selvmord efter en pludseligt opstået indskydelse, de når ofte ikke at gennemtænke det nok til at se andre udveje, siger Christian Møller Pedersen.

Ingen ved, hvor på havnefronten tragedien fandt sted.

Men strømforholdene viser, at Jakob Haugen-Kossmann har ramt vandet et eller andet sted mellem Langebro og det nye skuespilhus for enden af Nyhavn. Den retsmedicinske undersøgelse viser, at han var i live, da han ramte vandet. Det er meget svært at komme op af vandet i havnen, når først man er der. Om natten er det næsten umuligt.

Han kan have ligget i det kolde vand i op mod 20 minutter, inden døden er sat ind. Her efter er han sunket til bunds.

- Med den temperatur vandet havde, vil der gå flere uger, før liget går i forrådnelse og flyder op til overfladen igen, siger speciallæge Steen Holger Hansen fra retsmedicinsk i København.

Det vil passe med, at Jakob er endt i vandet tæt på Operaen, hvor hans lig blev fundet.

Jakobs lig blev fundet uden tøj på, og det kan ifølge politiets kilder tyde på, at han helt velovervejet har taget tøjet af på molen og lagt det i en bunke, før han sprang. Det kan også være han har revet det af sig nede i vandet.

- Når kroppen får så stærkt et kuldechok kompenserer den i en grad, så det kan føles, som om man er ved at brænde op og derfor flår tøjet af i desperation, siger Steen Holger Hansen.

Brevet og tøjet

Ifølge brandinspektør Niels Ole Blirup forekommer det tit, at redningsfolk finder lig i vandet uden tøj på.

- Hver eneste år fisker vi lig op af kanalerne i København. Og også i ydresæsonerne uden tøj på. Typisk handler det om nogle, der i kådhed og beruset tilstand har haft lyst til at bade, men uheldigvis er druknet. Andre gange bliver vi tilkaldt, fordi forbipasserende finder en dynge tøj og måske også et afskedsbrev på molen, så er det folk, der er har begået selvmord, forklarer han.

Jakobs tøj er aldrig blevet fundet. Heller ikke noget afskedsbrev.

- Det tøj kan være tusind steder, samlet op af en hjemløs eller blæst til Læsø, siger John Amdissen.

Tøjbylten kan – hvis den nogen sinde bliver fundet – vise sig, at blive den afgørende brik, der mangler for at kunne løse gåden.

- Måske er der et afskedsbrev, hvor der står undskyld far og mor , siger kilden.

John Amdissen tror ikke på, at gåden bliver helt løst.

- Vi får det formentlig aldrig at vide. Det er kun Jakob, der ved, hvad der skete, siger han.

I går ville Jakob Haugen-Kossmann være blevet 19 år.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
04.05-2008 | 14:53 af Bedste
Det undrer også mig,

at Jakobs sag allerede bliver lukket inden der er gjort - f.eks. forsøg på, at finde hans tøj og sko (støvler) samt han pung og f.eks. ur (hvis han havde et på). Fra start af, undrede det mig mest, at Politiet koncentrerede sig om efter-søgning af områder, - hvor de mente, at Jakob kunne være, da de åbenbart mente, at han ville have taget toget (som var kørt) og derfor var gået i stedet for.

(her vil jeg lige indskyde, at jeg har erfaring m. området i den indre by (hvor netop Jakob og hans venner har været) efter at have arbejdet derinde på alle tider af døgnet i flere årtier) og kommet nogle af de nævnte steder.

Så vidt jeg har forstået, skulle han til Hellerup (jeg har desværre ikke set alt vedr. Jakobs forsvinden), - men det jeg vil sige er; at når han vidste, at det sidste tog var kørt, - ville det jo være mest sandsynligt, at han ville tage NATBUSSEN 85N fra Kongens Nytorv til Hellerup (bussen kører helt til Klampenborg St.). Den kører desværre ikke så tit, - men netop omkring det tidspunkt hvor Jakob forlod "Det elektriske Hjørne" kører der en 85N (kl. 1.55) fra Rådhuspladsen og denne kører helt til Klampenborg St. (ank.: kl. 2.33) bl.a. ad Østerbrogade og Strandvejen igennem Hellerup (Callisensvej kl. 2.18).

(2 busser afg. Rådhuspladsen kl. 2.15 og 2.35 kører desværre kun til Svanemøllen St.).

Busse kl. 1.55 fra Rådhuspladsen, - har Jakob måske ikke nået, pga han ikke har kendt køreplanen - og der er desværre 1 time til den næste 85N som kører fra Rådhuspladsen kl. 2.55 og derefter samme rute som som nævnt i forrige afsnit, med ankomst til Klampenborg St. kl. 3.33.

Jeg mener, at det derfor kan tænkes at Jakob er gået til Kgs. Nytorv og har opdaget at bussen lige var kørt, - derefter behøver han jo ikke at være gået igennem Nyhavn, men er istedet gået ad Bredgade, for at evt. gå nogle stoppesteder (istedet for at stå stille på Kgs. Nytorv). Hvis han er gået ad Bredgade, - kan han jo have fået "ideen" med at se Det nye Skuespilhus, da han er nået til Sankt Annæ Plads og er gået den vej ned til vandet.

Hvis han er blevet truet m. f.eks. en kniv - kan der jo være mange gisninger om, hvad der evt. er foregået. Og fra dette sted, er der jo ikke langt til f.eks. "Amalie haven" hvis noget skal skjules?

Da der jo er meget bådtrafik i hele dette område, og det giver nogle dønninger, kan det jo også være fra sidstnævnte sted, at det ulykkelige er sket for ham (hvadenten det er hvad Politiet mener, eller andet). Jeg ved ikke om, Politiet har undersøgt hele dette område m. hunde.

Jeg vil lige indskyde, at det er også muligt at han har gået noget af vejen i Store Kongensgade.(Derefter Dr. Tværgade). Spørgsmålet er om overvågningskameraer er checket i hele dette område ved Bredgade mv. (som ovennævnt).

Til sidst vil jeg blot sige, at jeg mener, at der i samme område for ikke så mange år siden også forsvandt en ung mand, (var også væk i længere tid) - da han desværre også "dukkede op" i vandet i Nyhavn og var druknet. Så vidt jeg husker, havde han været på "Andy´s Bar" hvor der senere også har været en "kriminel" sag fra, m. en myrdet taxachauffør.

Jeg vil sende mange hilsener til Jakobs familie samt de mennesker der kendte ham, - og jeg håber på også for Deres skyld, at der kommer et svar på denne tragedie.

Desuden vil jeg lige tilføje, at jeg mange gange er fuld af beundring for politiets mange gange hurtige opklaringer (og arbejde), også i meget vanskelige sager - men måske skulle rejseholdet have været inde over opklaringen af Jakobs forsvinden.

Bispebjerg
 
05.05-2008 | 12:23 af Hemmelig :-)
Jeg erindrer, at der for et stykke tid siden (ganske få måneder) var en tilsvarende sag med en helt ung mand.

Familie og venner var blandt andet i Goaften Danmark. Her fortalte de, at politiet ikke havde taget den unge mands forsvinden seriøs, og at der gik flere dagen inden politiet rent faktisk begyndte at efterforske sagen!!

Familie og venner sagde præcis det samme som i Jakobs tilfælde; nemlig, at han var en livsglad ung fyr, og at han aldrig ville udsætte familie og venner for at "have lyst til" at være sig selv i nogle dag - dertil var han alt for ansvarsbevist. De mente på den baggrund, at der MÅTTE være sket en forbrydelse.

Jeg har ofte tænkt over denne sag i forbindelse med Jakob sagen, men kender faktisk ikke udgangen på historien. Er der nogen der ved, hvordan det hele endte? Og hvad var det nu den unge mand hed?
 
01.05-2008 | 00:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 00:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 00:35 af Jan Eskildsen
@PSS

Du har nok for store forventninger, desværre ....
 
01.05-2008 | 01:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 06:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 07:26 af absabs Rugis
Meget smukt skrevet, frederik k.

Det er svært. Især når man aldrig har fundet hans tøj.

Jakobs lig blev fundet uden tøj på, og det kan ifølge politiets kilder tyde på, at han helt velovervejet har taget tøjet af på molen og lagt det i en bunke, før han sprang. Det kan også være han har revet det af sig nede i vandet.

- Når kroppen får så stærkt et kuldechok kompenserer den i en grad, så det kan føles, som om man er ved at brænde op og derfor flår tøjet af i desperation, siger Steen Holger Hansen.

Kan man sparke sine underbukser af i desperation?
 
 
01.05-2008 | 07:35 af Mogens Nørgaard
Min lillebror tog desværre sit eget liv for nogle år siden, og jeg lærte en lille smule (tror jeg) om selvmordere i den anledning...

Han VILLE også væk herfra, og derfor gjorde han sig pænt i stand, arrangerede afskedsbreve, tog et bad, osv. før han slugte pillerne.

Han havde også planlagt det i et stykke tid. Det kan jeg se nu. Vi var sammen i Jylland weekend en før, og jeg kan idag godt se, at han opførte sig anderledes. Han var meget rolig (afklaret?), men også en lille smule sørgmodig i øjnene. Men jeg er ikke i tvivl om, at beslutningen var taget.

Han blev fundet af sin ældste søn. Og det var planlagt. Den forklaring jeg fik var, at det ofte er et sidste ønske for selvmordere at blive fundet af en, de ved holder af dem. Der er ikke tale om en straf, men en kærlighedserklæring. Derfor ser man så ofte, at de planlægger at blive fundet af deres børn ellre andre elskede.

Jeg tror iøvrigt fuldt ud på Politiet i denne sag. Når det drejer sig om efterforskning og retsmedicin er vi ikke ligefrem bagud herhjemme. De folk kan noget.

Jeg har selv (forgæves) ledt efter en god forklaring på min brors selvmord, så jeg forstår så ganske udmærket familiens smerte.

mvh.

Mogens Nørgaard
 
01.05-2008 | 07:35 af Hans Carsten
Poul Solrart Sørensen:

Det er altid fantastisk når en lægmand udtaler sig om noget han ikke ved en hujende fis om. Og når han derefter konkludere, dømmer og udstiller andre så er der første præmie ved bordet for bedrevidende idioter.

Tak endnu engang fordi du er til!
 
 
01.05-2008 | 08:57 af Pax Verde
@ Asta

Du spørger: "Kan man sparke sine underbukser af i desperation?" Nu siger politiet ikke at Jakob sparker sine underbukser af, som du forfejlagtigt påstår, men derimod at han flår dem af. Der er naturligvis står forskel på at flå (det gør man med hænderne) op sparke (det gør man med benene) undertøjete af. Og selvfølgelig kan Jakob i sin brandert have flået undertøjet af.

Og kan vi så få lukket denne debat. Det er svært at accepterer, at Jakob enten begik selvmord eller druknede i fuldskab, men sådan er virkeligheden nu en gang.
 
01.05-2008 | 09:48 af Sheet Head
Et par dyngvåde bomuldsunderbukser i vand, ryger meget nemt af. Når man svømmer eller bare bader, så skal der ikke meget til for selv badebukser at smutter af....
 
 
01.05-2008 | 10:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 10:08 af Olaf Rye
Når man som efterforskningsleder har en forudfattet menging om sammenhængen er det lidet sandsynligt, at man gør en indsats for at afdække andre muligheder.

At få sagen henlagt som opklaret er naturligvis også en måde, at lægge låg på alle de fejl der er begået i efterforskningen og samtidig kan man jo skrive endnu en sag som opklaret på CV et og måske hæve lidt ekstra bonus.
 
01.05-2008 | 10:08 af Olaf Rye
Når man som efterforskningsleder har en forudfattet menging om sammenhængen er det lidet sandsynligt, at man gør en indsats for at afdække andre muligheder.

At få sagen henlagt som opklaret er naturligvis også en måde, at lægge låg på alle de fejl der er begået i efterforskningen og samtidig kan man jo skrive endnu en sag som opklaret på CV et og måske hæve lidt ekstra bonus.
 
01.05-2008 | 10:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 10:48 af Johannes Aagaard
Hvad fortæller Jakob?

Da de første billeder af Jakob blev vist, var jeg med det samme meget sikker på, at han havde begået selvmord - for hans ansigt indikerer det.

Prøv selv at se på billedet af Jakob på dagens Avisen s side 31. Og blænd så først hele Jakobs venstre(præcist hans egen venstre) halvdel/side af ansigtet af, så kun den højre er synlig - og skift derefter, så kun den venstre er synlig.

Højre side - den mere udadvendte - viser et ansigt med et intenst, nærmest søgende blik. Det udstråler på ingen måde aggression. Munden antyder forlegenhed og en smule utilpashed - nærmest frygt, samtidig med at den signalerer en vag protest.

Venstre side - der afspejler det indadvendte - viser lidt "hængende" øje med et drømmende og fortrængende blik, som signalerer næsten håbløshed. Og mundens udtryk bekræfter dette: sorg (over egen livssituation), forurettet-hed og vrede. Samtidig bemærkes en vis fasthed i det samlede udtryk.

Konklusion: Jakob havde ondt i livet.

Forskellene i udtrykkene er slet ikke ualmindelig -tværtimod, næsten alle mennesker bærer disse karakteristika.

Mange vil sikkert ryste på hovedet af, at jeg på denne måde laver sådanne fortolkninger og betragter ansigtet som et spejl af sjælen, men fortolkninger betjener de fleste bloggere ovenfor sig af.

Dette er ikke ment som en teoritiserende drejning af en helt igennem tragisk hændelse.

Jeg vil så blot tilføje, at hvis jeg havde været blandt Jakobs nærmeste, ville jeg naturligvis også have svært ved at acceptere, at jeg ikke havde været i stand til at gribe Jakob i hans fald. Det er svært at erkende, at nogle mennesker finder livet så uattraktivt, at de helst vil forlade det. Og dette behøver ikke nødvendigvis at være en konsekvens af livsvilkår som en følge af opvækst eller sygdom (men vil ofte være det).

Tak i øvrigt til frederik k og Mogens N for nogle helt igennem realistiske og fornuftige betragtninger.

/Trolldan
 
01.05-2008 | 11:02 af Lars Nunnegaard
Og jeg tror så på Julemanden! Al tøjet kan ikke flås af inden han drukner! Vrøvl, En del , ja, Men men men tvivlen nager... om det er pga underbemanding , man ikke ønsker en sag.

I øvrigt var den ungen mand katolik, en meget tilgivende del af kristendommen, ikke særlig sekterisk. Så det er udelukket. Det var jo ikke faderhuset eller scientologi og lignende.
 
 
01.05-2008 | 11:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 11:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 11:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 11:34 af johanne
Hvor helt igennem usmageligt ud fra et foto at antage at Jakob har begået selvmord.
 
01.05-2008 | 11:38 af Johannes Aagaard
@ Poul S.Ø.

Let købt, hvordan?

Hvorfor skulle billedet være spejlvendt? Flere andre billeder af Jakob bragt i andre medier er meget lig dette.

Hvorfor skulle billedet være blevet manipuleret -hvem har en interesse i det?

Hvorfor skulle Avisen have en intersse i at få os til at se Jakob på en bestemt måde? (Rent foto-æstetisk betragter mange førende fotografer, at ansigter gøre sig langt bedre i sort/hvid end i farve.)

Du tager fejl, jeg betragter mig ikke som en slags healer, jeg iagttager blot mennesker.

Hvad er der i mit indlæg, der fået mig til at tro, at jeg føler mig  meget klogere end andre mennesker? For det mener jeg ikke er tilfældet. (Prøv at læse mit indlæg igen; jeg skriver udtrykkeligt, at mine betragtninger kan sidestilles med enhver anden fortolkning.)

Og tak for linket til youtube. Jeg fandt det i øvrigt ikke synderligt interesant.

Jeg kan forstå, at du godt kan lide konspirationsteroier og derfor selv betjener dig af dem i stor stil. Et fast element i den slags er at tillægge andre falske eller skjulte motiver - og at de påstande man fremkommer med, sparker i alle retniger og er komplet ubegrundede eller usandsynlige.
 
01.05-2008 | 11:38 af Martin
Hvorfor skal det beskrives som en roman?????? Hvorfor skal det hele lyde så lyrisk?? Det skulle handle om politiets konklusion, ikke om forfatterens maleriske fantasi!!! Skriv en roman og lad andre om at skrive kriminal-artikler!
 
01.05-2008 | 11:46 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 11:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 12:02 af Mette
Jeg havde en kæreste der for 3 år siden begik selvmord. Ingen vidste noget overhovedet om hvad der skulle til at ske, hverken mig hans venner eller familie. Han havde virkelig holdt en facade lige til det sidste. Han havde løjet overfor alle omkring hans job som han var blevet fyret fra en måned før det skete. Så han var bare taget hjemmefra ca den tid han plejede når han skulle på arbejde, og hvad han så har lavet imellem tiden er der ingen der aner. Nogle gange sagde han at han skulle møde senere på arbejde, men der var ingen som bed mærke i det.

Han var den mest glade person jeg nogensinde har kendt. Han kunne se det positive i alt, og så ikke alligevel til sidst, men ellers har han altid kunnet det. Han var den sidste jeg nogensinde i min vildeste fantasi kunne finde på at gøre sådan noget, og jeg tænker at hvis han kunne gøre det så kan alle.

Han havde et hav af venner og en virkelig dejlig familie. Han var sammen med mig som han sagde elskede mig over alt på jorden, og ingen var bedre end mig.

Hvad der fik ham til at gøre det er den dag idag stadig et kæmpe stort spørgsmål for os alle.
 
01.05-2008 | 12:03 af Johannes Aagaard
@ Poul S.Ø:

Pretentiøst? - det er blot en kælenavn, som mine engelsktalende venner kalder mig.

Hvornår har jeg skrevet, at jeg må iagttage, men andre ikke?

Jeg er i øvrigt enig med dig i, at det sort/hvide billedvalg meget vel kan være tilsigtet, for at understrege det triste i denne begivenhed - bortset fra, at rigtigt mange af billeder, der ledsager artikler i Avisen er sort/hvide. Men depressivt - nej.

Venter i øvrigt spændt på, at du forholder dig til de øvrige spørgsmål.

Passer det dig bedst at svare med et link til youtube, er det også i orden ...
 
01.05-2008 | 12:07 af allah ahkbar
At dømme og konkludere ud fra et billede taget i brokdel af et sekund - er noget af det mest useriøse jeg længe har oplevet. Han kunne have fået for meget at drikke, slået en skid - hvad ved jeg... Det kan være taget lige i det sekund, hvor Jacob skal blinke, synke osv. Tænk hvis læger og psykologer konkludere på sådanne korte baggrunde. Det er simpelthen respektløs og en skandale. Vi kan teoretisere i øst og vest, men det hjælper ingen - og særligt ikke familien. Forhold jer til politiets arbejde, som artiklen handler om. Jeg kunne som snart færdig psykolog også begynde at analysere på indlæg her på siden. Men det ville være uforsvarligt, uproffesionelt og ikke mindst - dybt latterligt.
 
 
01.05-2008 | 12:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 12:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 12:14 af Johannes Aagaard
@ Mette

Tak for dit indlæg, som jeg først så efter at have sendt mit afsted. Et indlæg som dit, får alt andet til at blegne.

Det bekræfter nok, at alt og alle ikke altid kan eller vil reddes, behandles eller kureres. Måske det er det eneste, du reelt kan konkludere.

At du så var et lyspunkt i hans liv - var jo blot, ja et lyspunkt, som du helt berettiget kan være glad for at have givet ham. Det er ikke alle, der oplever dette.
 
01.05-2008 | 12:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 12:29 af Ole Iversen
... har en af de store historier i denne uge været, at der muligvis er seriemordere på spil i adskillige sager hvor unge mænd er druknet. sager, som politiet har afsluttet som ulykker eller selvmord.
 
01.05-2008 | 12:34 af Hansen
Det viser blot at vi alle med selv de mest positive sider og skønneste personligheder døjer med indre djævler som ingen INGEN bliver lukket ind til - ikke engang en selv!

Det er meget fint at vi alle kan lege lomme pskykologer og analytikere. Der kan snakkes om hvor kloge vi er i denne sammenhæng, hvor jeg syens Mettes indlæg gir en god anledning til at tænke i andre baner. Vi kan være så glade for livet have en skøn kæreste og dejlig familie osv. Men vi kan i det skjulte døje med livet i os selv som ingen kender til, fordi det ligger for dybt i os. Jeg får den tanke og det er helt ude i hampen..men kan være så lykkelig og glsad for livet atman får lyst til begå en gerning fordi lykken er for stor for os og vi tænker ikke på hjælp?
 
01.05-2008 | 12:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 12:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 12:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 12:54 af Gismo
Hørte der på et tidspunkt skulle være nogle clairvoiante, der skulle se på sagen. Hvad endte det med?? Jeg ved ikke, om jeg helt tror på den "slags", men nogle gange finder de bare noget helt fantastisk jo.
 
01.05-2008 | 12:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 13:01 af Atterdag
Troll Dan

Jeg tror du har ret i det du siger med at et billede kan fortælle ret meget om en persons inderste. Jeg tror selv hverken på trolle, nisser, eller rumvæsner, men det du beskriver er simpel psykologi. Jeg ved ikke om du har ret men dit bud er er ligeså godt (måske bedre) end dem der tror på drab (hvad har det det i ?).

Jeg troede heller ikke selv først på at han havde begået selvmord, men efterhånden tyder mere på det end drab.

Med hensyn til det link til riget klip så forstår jeg heller ikke hvad det skal bruges til i den sammenhæng.

Man kan beskrive verden og dens sammenhæng til de mindste detaljer, men det byder ikke at det er alt man kan forstå.
 
01.05-2008 | 13:15 af Hansen
pss

selv det tror jeg ikke udelukker noget - hos nogen..
 
01.05-2008 | 13:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 14:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 14:16 af Johannes Aagaard
@ Poul S.Ø.

Citat: " ... men hvis folk arbejder med at få hold i sig selv og de virkeligt finder noget at interessere sig for ..." - underforstået, så skal alt nok gå godt.

Jamen Poul - det er jo netop det, der er problemet. Din løsningsmodel minder lidt om situationen, hvor den dødsdømte sidder i den elektriske stol og ryster af skræk, hvorefter bødlen får lidt ondt af ham og siger trøstende: "Du skal bare slappe af!".

Selv i parforhold (også i min omgangskreds) ser jeg tit, at de "implicerede" virker fremmede for hinanden og at det egentligt mest er af praktiske eller tryghedsmæssige hensyn, at de er to.

For at komme tilbage på sporet i denne tråd: Nu lyder jeg måske lidt barsk, men hvis blot én af de mange kønne piger (eller en af fyrene for den sags skyld), der var sammen med Jakob i byen den aften - og som efterfølgende gerne har villet stå frem i pressen - havde taget Jakob i hånden den aften, da han forlod stedet, så kan det være, at tingene havde udviklet sig anderledes. Men de traf et valg; og jeg erkender, vi kan ikke altid være der for hinanden. Nogle gange er vi overladt til os selv. Det er et livsvilkår.

Mit gæt er - ud fra alle øvrige iagttagelser, at Jakob under byturen har set sine kammerater nyde hinanden, men at han ikke har været en del af dette. Og oven i andre problemer (måske spiller hans religiøse opdragelse også en lidt større rolle end afspejlet i denne tråd) og måske lidt spiritus i blodet, har gåturen derfra alene ikke hjulpet på humøret. Og så traf han et valg.

At Jakobs nærmeste og kammerater så ikke tror på dette, kan meget vel være udtryk for en følelsesmæssig kompensering for ikke selv at have været i stand til at afkode Jakobs signaler - hvis der var nogen.

Alle disse betragtninger udelukker naturligvis ikke, at en sådan sag skal undersøges for et muligt kriminelt gerningsindhold. Og det tror jeg også at den bliver.
 
01.05-2008 | 14:19 af Johannes Aagaard
@ Atterdag:

Tak, så er vi da to ;-D
 
01.05-2008 | 14:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 15:27 af allah ahkbar
@ atterdag.

Du har fuldstændig ret. Troo Dans indlæg er simpelt psykologi - eller rettere banal-psykologi. Psykologiske undersøgelser (og her er tale om ægte videnskab TAT-test) viser, at når mennesker kigger på billeder - så tolker de nærmere ud fra en indre bias - eller sindsstemning.

At tolke på noget der er revet ud af en kontekst er simpelthen noget vås. Det eneste indlægget bærer præg af, er tolkning. En tolkning der ikke har noget med psykologi at gøre.
 
 
01.05-2008 | 15:33 af AAdam
Min mor har tændenser til at fornemme situationer rigtigt. Da jeg fortalte hende om Jakobs forsvinden, sagde hun med det samme at han kunne have været blevet kidnappet og voldtaget, og at hun desværre ikke tror han overlever....
 
01.05-2008 | 17:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 17:33 af allah ahkbar
Poul solrart...

Det er ikke Jakobs indre bias... Men beskueren. Altså den der tolker på billeder. Så jeg mener ikke det er videnskabeligt.. Læs lige mir indlæg igen. Testen bruges til at vurdere den der kigger på billedet. Derfor fatter jeg ikke din kommentar. Jeg mener netop det er noget vrøvl, at tro man kan se noget ud fra et billede....
 
 
01.05-2008 | 17:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 18:46 af gitte andreasen
Føler meget med Jakob´s familie og venner. Mistede selv en nær ven i oktober, han var forsvundet i 21 dage og var efterlyst i samme politikreds. Politiet valgte også at lukke den sag, selvom der var en masse uafklarede spørgsmål. Men Nordsjællands politikreds er til at brække sig over for de gør ikke deres arbejde ordenligt. Tror ikke på at han har begået selvmord.
 
01.05-2008 | 20:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.05-2008 | 20:49 af allan andersen
prøv lige at forestille jer at jacob i sin brandert opdagede de indbrudstyve , og at de truede ham med et våben , med ind i en bil og kørte ned til havnen, og truede ham til at ta tøjet af, også med en pegefinger skubbet ham i vandet . kan det ikke lade sig gøre????? det syntes jeg det er for nemt at give op politi!
 
01.05-2008 | 22:07 af MaggiDutti
Hvorfor melder de indbrudstyve sig ikke, - når de har fået frit lejde.Jeg har nogenlunde samme teroi som Allan A., ihvertfald indtil det bliver modbevist, og det er det altså ikke blevet endnu
 
01.05-2008 | 22:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
02.05-2008 | 22:27 af Atterdag
Tror nu ikke indbrudstyve kærer sig om ret meget andet end sig selv. Og hvis de ikke har set eller hørt noget, hvad skulle de så melde sig for ? Hvad er det lige præcis folk gerne vil have der skulle være sket med jacob, hvis det ikke var selvmord ?
 
06.05-2008 | 23:14 af Bedste
Jeg har set at politiet meget også har koncentreret sig om, at Jakob skulle være ovre i området omkring Havnegade. Som jeg tidl. har skrevet i mit indlæg 4.maj kl. 14.53, forstår jeg ikke helt denne teori, - da det jo er modsat vej af hvor Jakob skulle have været hen. Jeg har selv både sommer og vinter gået strækningen over til Kgs. Nytorv også kl. 02.00 om natten, og på dette tidspunkt kan der være adskillige mennesker på gaden (da visse in-steder jo lukker omkring dette tidspunkt) - (og vel også i Havnegade eller i nærheden af), -  især de dage i ugen hvor de unge mennesker går ud i dag. Dvs torsdag, fredag og evt. lørdag. Hvis han er gået den vej, som jeg har anskuet, kan Jakob jo f.eks. være kommet ned ved Admiralhotellet og evt. faldet i snak m. nogen der??? Jeg ved godt, at der er mange muligheder, også i nærheden af f.eks. Gothersgade.

Idet jeg håber på, at der på et eller andet tidspunkt dukker et spor op der kunne løse "gåden" vedr. Jakobs "forsvinden". hilsen fra Bedste.

Bispebjerg
 
27.05-2008 | 16:40 af poul soele
Til Daner.
Lad være med at udtale dig om religion hvis ikke du har undersøgt sagen. Som katolik kommer du ikke ligefrem i himlen Hvis du tager livet af dig selv, Lad nu den arme dreng og hans familie få fred og håb på at forklaringen en dag kommer frem. For alle de diskussioner og gisninger fører jo ikke til noget som helst brugbart, det føles bare som om folk skriver løs for ikke at falde i søvn
 
 
28.05-2008 | 21:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.06-2008 | 22:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.06-2008 | 22:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.06-2008 | 22:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.06-2008 | 22:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.06-2008 | 17:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.06-2008 | 16:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites