Mel Gibson har været til krisemøde med politiet i Los Angeles.
Den 54-årige amerikanske skuespiller kæmper nemlig fortsat en indædt kamp mod ekskæresten Oksana Grigorieva, som beskylder ham for hustruvold, skriver Ekstra Bladet.
Den russiske pianist har i retten disket op med billeder af sig selv med et blåt øje og optagelser, hvor parret skændes vildt og voldsomt.
Derudover forsøger hun at afpresse 'Braveheart'-skuespilleren for penge i en sådan grad, at han i søndags mødtes med kriminalbetjente for at finde ud af, hvordan han står i den pinlige sag.
De alvorlige beskyldninger har endda fået Mel Gibsons ekskone Robyn Gibson til at stå frem i retten og understrege, at stjernen ikke er voldelig anlagt.
Mel Gibson og Oksana Grigorieva fandt sammen i 2009, kort efter han blev skilt fra Robyn Gibson, og sammen fik de sidste år datteren Lucia.