Tyske anklagere siger, at de har anholdt en formodet medskyldig fra den neo-nazistiske gruppe, der mistænkes for drabene på ni indvandrere og en politikvinde i løbet af det seneste årti.
En særlig enhed under tysk politi anholdt den 31-årige mand onsdag morgen i hans lejlighed i Düsseldorf, skriver avisen Freie Presse.
De påståede stiftere af Nationalsocialistisk Undergrund, NSU, Uwe Boehnhardt og Uwe Mundlos, blev fundet døde i november i en campingvogn, hvor de havde begået selvmord efter et bankrøveri.
Politiet fandt kort efter en video, hvor de to mænd og den 36-årig kvinde, Beate Zschaepe, pralede af de mange drab. Hun blev kort tid efter anholdt, hvorefter sagen siden har rullet.
Anklagerne påstår, at den mistænkte 31-årige mand var i tæt kontakt med trio og gav dem økonomisk støtte såvel som et våben.
Afsløringen af NSU har vakt stor bestyrtelse i Tyskland. Forbundsdagen har siden undskyldt over for ofrenes pårørende.
Kilde: Freie Presse