I 2012 vil alle danskere under 30 år være at finde i et blodregister. Og politiet har i al stilhed fået adgang til det.
Når nyfødte børn i dag får foretaget en blodprøve - hælprøven - for at afsløre medfødte sygdomme, bliver de registreret i det såkaldte PKU-register. Og det register har politiet fået adgang til - uden at børnenes forældre har fået det at vide. Det skriver Berlingske Tidende.
Lederen af registreret professor Bent Nørregaard-Pedersen siger, at blodprøverne fra registret kun udleveres, hvis politiet har en dommerkendelse.
Siden 2001 er det sket 15-20 gange og i alle tilfælde har blodprøverne været brugt til at identificere ofre for forbrydelser og ulykker.
Bent Nørregaard-Pedersen erkender, at det er problematisk, at forældrene ikke får det at vide. Han frygter dog, at nogle forældre vil undlade at få deres børn testet, hvis de ved, at blodprøverne også bliver brugt af politiet.