Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 25. marts 2010, kl. 08:37
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Vil man sige utillykke til Dronning Margrethe, må det ikke ske på Amalienborg den 16. april.
Vil man sige utillykke til Dronning Margrethe, må det ikke ske på Amalienborg den 16. april. (Foto: Trine Jacobsen/Public Domain/WikimediaCommons)

Politiet afviser demonstration mod dronningen

Det er ikke muligt at møde op på Amalienborg og fortælle, at man er imod kongehuset. I hvert fald ikke på dronningens fødselsdag.

Når Dronning Margrethe træder frem på balkonen den 16. april for at vinke til de mange fremmødte, som flager og råber tillykke med fødselsdagen, bliver det lige så fredeligt, som det plejer.

For selv om gruppen Den Republikanske Grundlovsbevægelse havde i sinde at møde op for at demonstrere mod kongehusets, er foreningens medlemmer blevet nægtet adgang. Ifølge politiet er gruppen velkommen til at demonstrere et andet sted. Men ikke på Amalienborg, skriver Berlingske Tidende.

"Der gives ikke tilladelse til at demonstrere på Amalienborg Slotsplads," lyder politiets svar. De begrunder det med, at fødselsdagsarrangementet under ingen omstændigheder må forstyrres af demonstranter med republikansk sindelag.

Det forarger grundlovsbevægelsens bestyrelsesmedlem Rasmus Malver.

"Det fremgår meget klart af grundloven, at demonstrationer ikke kræver tilladelse. Politiet kan i yderste nødstilfælde nedlægge forbud, men det er der jo ikke tale om, når vi er mellem 10 og 50 fredelige personer, som stiller op med nogle flasker champagne og bannere," siger Rasmus Malver, bestyrelsesmedlem i bevægelsen.

Gruppens formål er at tilkendegive, at de er kritiske over for idéen om kongehuset og det fødte statsoverhoved.

Sagen skaber forvirring på Christiansborg, hvor Anne Baastrup (SF) beder justitsminister Lars Barfoed (K) om at udrede reglerne om Amalienborg.

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter politiet.

"Det er jo politiets vurdering. Vil man sige utillykke, må man finde et andet sted på dronningens fødselsdag," siger Karen Hækkerup (S).

15.04-2010 | 21:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.