Tidligere var det rockerne, som styrede den organiserede kriminalitet i Danmark med hård hånd.
Men Bandidos og Hells Angels er blevet overhalet af kyniske unge med indvandrerbaggrund, og spiller i dag andenviolin i den kriminelle underverden, hvor kampen om penge fra narko, prostitution og anden kriminalitet ikke sjældent koster menneskeliv.
Og netop indvandrerbanderne er ifølge landets øverste politimand, rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, den største trussel mod samfundets ro og orden. Det siger han i et interview med Jyllands-Posten lørdag.
- De står for den groveste form for
organiseret kriminalitet. For dem handler det om narkomarkedet, men
også om æresbegreber, prestige og magt, siger Torsten Hesselbjerg til avisen.
Rigspolitiet overvåger konstant 14
kriminelle organisationer med i alt 141 medlemmer, som menes at have en førerolle i den organiserede kriminelle underverden.
Og ifølge en rapport fra Rigspolitiet har de kriminelle netværk adgang til våben og sprængstoffer, ligesom de er villige til at bruge begge
dele i kampen om narkotikamarkedet og for at håndhæve interne
æresbegreber .
Det er det seneste år blevet dokumenteret ved en række voldsomme skudepisoder på Nørrebro i København og på Københavns Vestegn.