Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Plummer: Jeg holder meget af DR

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Kenneth Plummer hyldes som manden, der fik styr på økonomien i DR.

28. okt. 2010 kl. 14:51 (opdateret kl. 17:28) Rasmus Mark Pedersen
Kenneth Plummer og Michael Kristiansen ved åbningen af DRs nye koncerthus.
Kenneth Plummer og Michael Kristiansen ved åbningen af DRs nye koncerthus. Foto: Claus Bech / Scanpix
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Rasmus Mark Pedersen

Journalist på Newspaq. Har tidligere arbejdet på DR Nyheder og Nyhedsavisen. Uddannet fra Syddansk Universitet.

DRs tidligere generaldirektør Kenneth Plummer udtaler sig nu for første gang, efter han er gået af.

DR skriver i en pressemeddelelse, at Kenneth Plummer har selv valgt at trække sig.

"Jeg holder meget af DR og ønsker derfor heller ikke, at min person kommer til at flytte fokus fra DRs virke," siger generaldirektør Kenneth Plummer i samme meddelelse.

"Jeg har i dag taget konsekvensen af den seneste tids blæst om min person og meddelt DR's bestyrelsesformand, at jeg agter at forlade min stilling. Jeg har været glad for mine fem år i DR og føler, at DR som medievirksomhed er kommet på ret kurs - både økonomisk og organisatorisk."

DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen sige også i samme pressemeddelelse:

"Jeg beklager, at Kenneth Plummer har valgt at trække sig, men jeg forstår hans beslutning. Kenneth Plummer har gjort utroligt meget for DR de forgangne fem år. Han blev stillet over for en svær opgave på et mildest talt vanskeligt tidspunkt i DR's historie."

Bestyrelsesformanden har også rosende ord til overs for den afgående generaldirektør.

"Plummer har til fulde løst opgaven og har været stærkt medvirkende til at bringe DR på ret kurs efter budgetoverskridelserne i forbindelse med byggeriet af DR Byen. Også organisatorisk har han stået i spidsen for at gennemføre de nødvendige omstruktureringer, som sikrer, at DR er rustet til at møde fremtidens udfordringer som mediehus og kulturinstitution."

I stedet for Kenneth Plummer bliver direktør for DR's juridiske politiske sekretariat Maria Rørbye Rønn konstitueret som generaldirektør.

DR's bestyrelse er indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde i aften, torsdag.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
28.10-2010 | 15:10 af Per Gøtterup
Det var da mere end på tide at han ryger ud!

De skulle have givet ham sparket allerede ved DR-Byen skandalen og igen ved den forrige fyringsrunde. Manden er jo inkompetent når han ikke sælger Koncerthuset fra når det både er det som er for dyrt og det som er mest penge værd af de materielle goder som DR ligger inde med.
 
28.10-2010 | 15:36 af Thomas Egeskjold
jeg er enig i at det er på tide at han ryger ud. men ret skal være ret. han overtog den bygge skandale efter sin forgænger. som i øvrigt blev fyret for det. det eneste man kan klantre Plummer for i den sag. Er at han ikke lagde sag an mod den tidligere direktør. For at få nogle af de pænge tilbage, han havde sjoflet væk, ved elendig økonomistyring. og generel uduelighed.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites