Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Pjæk koster milliarder

Start et spil på Spigo.dk
Spil

30 procent af danskerne har pjækket en dag eller mere det seneste år. Det koster virksomhederne kassen.

24. dec. 2009 kl. 06:00 Maja Korshin
30 procent af danskerne pjækker fra arbejde. Det koster virksomhederne kassen.
30 procent af danskerne pjækker fra arbejde. Det koster virksomhederne kassen. Foto: Colourbox
Del på Facebook

Måske har du også en gang i mellem taget dig i at ønske, at du kunne blive hjemme fra arbejde, fordi du hellere vil på fisketur eller i spabad. Eller fordi du blot ikke har lyst til at arbejde.

Tre ud af ti danskere går dog videre end blot at drømme om det. En rundspørge blandt 525 personer, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk, viser nemlig, at tre ud af ti har pjækket en dag eller mere fra arbejde i løbet af det seneste år.

"Det er helt uacceptabelt mange," mener Rikke Ørum, der chef for HR og Ledelse i Dansk Erhverv.

Ingen undskyldninger

Tallene svarer til, at minimum 3000 fuldtidsansatte bliver hjemme fra arbejde i et helt år. Det koster dermed virksomhederne minimum 1,1 milliarder kroner årligt, viser beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget på baggrund af undersøgelsen.

"Uanset hvad grunden er til pjækkeriet, er der ingen undskyldninger for det. Det kan da godt være, at nogen mener, de er for stressede. Men så bør de tage det op med chefen og ikke blot selv tage sig en fridag," siger Rikke Ørum. 

Arbejdsmiljøet chefens ansvar

Hun erkender dog, at arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er godt, men at pjække, fordi man mener arbejdsmiljøet er dårligt, løser ingenting.  

"Nogle af de 30 procent, der pjækker, ville sige, at det er, fordi de har for travlt på arbejdet. Men man bør løse problemer med travlhed på arbejdspladsen i samarbejde med chefen i stedet for," siger Rikke Ørum.

For mange dårlige arbejdspladser

Arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen fra fagforbundet HK mener, at undersøgelsen er udtryk for, at for mange har et dårligt arbejdsklima på jobbet.

"Vi skal se på årsagerne til pjækkeriet, hvis vi skal have færre til at pjække. For selvfølgelig er det ikke acceptabelt, at man pjækker. Men jeg tror tallene er udtryk for, at arbejdsmiljøet ikke er godt nok mange steder," siger han.

Pjækkeri skyldes arbejdsmiljøet

Svend-Erik Hermansen bygger sin antagelse på, at folk i de sager, HK har om pjækkeri, oftest forklarer det med stress eller dårligt arbejdsklima. Han er enig med Dansk Erhverv i, at problemet bedst løses i samarbejde med arbejdsgiveren.

"Pjækkeri er selvfølgelig uacceptabelt for fravær avler mere fravær. Når en af kollegerne pjækker, bliver de tilbageværende endnu mere stressede. Hvis man ikke sørger for at få fordelt opgaver ordentligt og eventuelt ansætter en vikar, så løser man ikke det problem," siger han.

Så mange pjækker

Hvornår har du sidst pjækket fra dit arbejde?
Det var sprøgmålet til 525 danske lønmodtagere.

  • 1,7 procent svarede inden for den seneste uge.
  • 4,9 procent svarede inden for den seneste måned.
  • 23,1 procent svarede inden for det seneste år.
  • 70 procent svarede aldrig.

Kilde: Wilke

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
24.12-2009 | 12:39 af Kenneth Jakobsen
Sådan er det jo, når vi har løn under sygdom. Det kan folk med en blakket moral, ikke finde ud af at administrere. Ikke nok med at pjækkeri, koster os alle dyrt. Og skal de kolleger, som godt kan finde ud af at passe deres job, arbejde hårdere disse dage.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites