Erfaringen taler for det. Musikken taler for det. Den offentlige debat taler for det. Isam Bachiri er svær at forudsige og umulig at sætte i bås, boks eller gruppe.

Den musikalske drivkraft fra succestrioen Outlandish sneg sig tidligt i efteråret ind på alt og alle med et uvarslet og forbavsende folk-inspireret soloudspil, der blandt andet høstede seks stjerner i Nyhedsavisen. I Ekstra Bladet blev Institution tilmed kaldt »årets hidtil mest relevante danske album«.

Og manden bag, der af markante kræfter på den politiske højrefløj er blevet fremstillet som landsskadelig , nøjedes ikke med at synge og poetisere på dansk. Den 30-årige og nygifte københavner med rødder i Marokko og Brøndby Strand fortolkede også sangskatten med H.C. Andersens og Poul Schierbecks I Danmark Er Jeg Født som afvæbnende trumfkort. Kun læserbrevsskribenter tillod sig efterfølgende at tvivle på oprigtigheden i strofen »Dig elsker jeg, Danmark mit fædreland.«

Ros til Kjærsgaard

Og op til aftenens - og vinterens eneste - koncert gemmer der sig flere overraskelser i ærmerne på den karakteristisk klingende vokalists islandske sweater.

For eksempel en slags ros til Pia Kjærsgaard, som tidligere har været i infight med multietniske Outlandish. Isam Bachiri advarede således imod partilederen for åben skærm, da trioen i 2004 optrådte for det kommende kronprinsepar ved Rock n Royal-koncerten.

»Det var egentlig sagt i sjov. Mary er jo også indvandrer,« smiler den rettroende muslim.

»Men,« tilføjer han, »jeg synes faktisk, at Pia er en dygtig politiker. Det er mere hendes menneskesyn, jeg kan have et problem med. Og hendes syn på islam er jo også ... haha. Whatever,« siger Isam Bachiri og griner over sit eget antrit til alligevel at søge infighten med Dansk Folkepartis matriark.

Selvom sangeren - omend i metaforer og raffinerede ordspil - stadig funderer hørbart over 24-års-reglen (og andre danskeres flugt til Sverige og billigere biler), de københavnske moskéers trange kår (og de tomme kirker) samt ekstremisme (og overtolerante halalhippier), så introducerer Institution også en mere reflekteret Isam Bachiri, end man eksempelvis kunne høre på den internationalt hittende Outlandish-plade Bread & Barrels of Water fra 2002.

Her angreb Outlandish blandt andet USA s håndtering af 11. september på en relativt ensidig facon.

»Jeg er blevet mere moden og maler helt sikkert ikke tingene så sort og hvidt op længere. Man lærer af sine erfaringer, og jeg ved, at mudderkastning ikke fører noget konstruktivt med sig. Måske fordi Bread & Barrels of Water åbnede dørene til verden for os.«

Noget på hjerte

Isam Bachiri omtaler sig i dag som en verdensborger. Han elsker at rejse, og han behøver det.

For ganske nylig vendte kørelærersønnen tilbage efter nogle måneder i ægyptiske Cairo, hvor han - i selskab med sin hustru - samlede inspiration til plade nummer fire med Outlandish.

Den skulle egentlig have været lavet for længst, men så kom Isams ¿Institution¿ og manglende inspiration i vejen. Han havde noget på hjerte, som ikke passede ind i gruppens engelskrappende skabelon. Noget voksede sig hurtigt til et helt album »heroppe,« som han siger med en pegende gestus mod tindingen. Også når Lenny Martinez, Waqas Ali Qadri og Isam Bachiri var i studiet for at arbejde på nyt materiale:

»Der kørte en anden musik i mit hoved alligevel. Så langt væk var jeg. Med tiden indså vi, at det var bedre for os alle, hvis vi stoppede op, og jeg gjorde det, jeg havde lyst til først.«

De tre har kendt hinanden siden opvæksten på den københavnske vestegn, og Isam Bachiri beskriver deres indbyrdes relationer som et brødreforhold. I sådan et opstår der sprækker, fordi man netop kender hinanden så forbandet godt - på godt og ondt.

»På et tidspunkt følte jeg, at jeg for eksempel vidste, hvad Lenny ville sige om fem minutter. Og jeg tror, det er derfor, at bands går fra hinanden. Fordi man ikke får luft fra hinanden. Nu har jeg en enorm Outlandish-appetit.«

Inden da skal Isam Bachiri - eller Isam B, som solisten kalder sig - på scenen i Lille Vega.

»Jeg er lidt spændt på at stå alene,« erkender han. »På en god måde.«

Udsagnet understreger noget, han nævnte tidligere i interviewet. Nemlig da talen faldt på Pia Kjærsgaard og destruktiv retorik: »For mig handler det bare om ikke at falde i søvn eller gå i stå. Nogle gange er jeg den, der rusker andre, og andre gange trænger jeg selv til at blive rusket. For verden forandrer sig, Danmark forandrer sig. Konstant. Ligesom musikken.«

Isam B m. band: Torsdag aften kl. 21, Lille Vega, København