Pia Kjærsgaard blander sig nu i den svenske valgkamp.
Dansk Folkepartis leder rejser i morgen til Sverige for at støtte op om søsterpartiet, det højreorienterede Sverigedemokraterna. Det sker ved et valgmøde i Höganäs.
Sverigedemokraterna mener, de bliver udsat for censur og politisk mobning fra blandt andet fra de svenske Socialdemokraters statsministerkandidat, Mona Sahlin, der har advaret om "danske tilstande," ved at stemme på Sverigedemokraterna.
Hun mener nemlig, at Dansk Folkeparti har drejet dansk politik i en uanstændig og fremmedfjendsk retning.
Men nu får Jimmie Åkesson, lederen af det svenske højreparti, altså opbakning fra denne side af Øresund.
Svenskerne går til stemmeurnerne 19. september.