Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet søndag den 21. marts 2010, kl. 11:42
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Ingen finale til Peter Gade, der lørdag blev besejret af ottendeseedet kineser.
Ingen finale til Peter Gade, der lørdag blev besejret af ottendeseedet kineser. (Foto: Arko Datta/Reuters / Scanpix)

Peter Gade missede finalen

Peter Gade tabte sin semifinale i Super Serie-turneringen Swiss Open til kineseren Chen Long.

Rutinerede Peter Gade måtte lørdag aften se sig besejret i Super Serie-turneringen Swiss Open af kineseren Chen Long.

Fredag havde danskeren imponeret med kvartfinalesejr over kineseren Lin Dan, men i lørdagens semifinale stod en anden kineser i vejen.

Sidst de to mødte hinanden var tilbage i januar ved Super Series turneringen i Korea. Her kunne Peter Gade trække sig ud som vinder efter en maratonkamp i tre sæt, der varede en time og to minutter.

Lørdagens kamp blev fire minutter kortere, men ikke med Peter Gade som vinder.

Peter Gade, der i sidste uge nåede semifinalen ved All England, fik ellers den bedst tænkelige start på kampen og lå til at vinde første sæt ved stillingen 18-12.

Men danskeren gik i stå og tabte i stedet sættet 22-20. Andet sæt vandt kineseren 21-17.

Derved blev den sidste dansker slået ud af turneringen, og søndagens finaler bliver derfor uden dansk deltagelse.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.