PETs hemmelige arkiver fra koldkrigstiden skal tvinges op, så også personer fra arkivet skal få adgang deres egne sager. Det mener et bredt politisk flertal, men både justitsminister Lene Espersen (K) og PET tøver i sagen.
PET har hidtil nægtet at udlevere papirer fra koldkrigstiden til de mennesker, der var berørt. Kun journalister og historieforskere har kunnet få adgang, men skal ændres, mener den konservative gruppeformand Helge Adam Møller (K).
»Hvis en person bliver hængt ud som landsforrædder, bør vedkommende selv kunne have muligheden for at se anklagerne. Det er et princip i det danske retssystem, og derfor bør det også være en princip, når det handler om disse sager,« siger Helge Adam Møller til DNY.
Kravet kommer efter, at historieprofessor Bent Jensens har anklaget den tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent under den kolde krig. Det mener Bent Jensen at kunne læse udfra papirer udleveret fra PET, men samme papirer har Jørgen Dragsdahl ikke haft mulighed for at se, før anklagen brød ud i offentligheden.
»Arkiverne skal ikke være åbne for alle, men de personer, som bliver genstand for forskning, skal selvfølgelig kunne se deres egen sag. Muligheden for at se, hvad modparten kan se, bør være mulig i PETs arkiver,« siger Helge Adam Møller.
Men PET mener dog ikke, at restriktionerne i arkiverne skal slækkes.
»Det ville således kunne modvirke løsningen af de opgaver, som PET skal varetage, hvis en person ved at få aktindsigt (egen-acces) f.eks. bliver i stand til at vanskeliggøre afsløringen eller opklaringen af et eventuelt strafbart forhold,« skriver PET på sin hjemmeside.
Men den argumentation holder ikke, siger Morten Bødskov (S), socialdemokraternes retsordfører.
»Papirer, der udleveres, skal ikke hænge sammen med konkrete efterforskninger. Men hvis man bliver genstand for offentlig udstilling, skal man have mulighed for genmæle,« siger han.
Mens PET forsvarer de lukkede arkiver af efterforskningshensyn, ønsker justitsminister Lene Espersen (K) ikke at kommentere sagen.