Henrik Sass Larsens forklaring om, hvorfor han ikke skal være minister, undrer tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste.
Sass har angivet, at han ikke kan blive minister, da han ikke kan sikkerhedsgodkendes af PET. Og årsagen skulle være, at han har holdt et enkelt møde med en Bandidos-rocker.
Men det burde ikke være hele forklaringen. Hvis Henrik Sass Larsen blot har holdt et enkelt møde med Bandidos, skulle PET's alarmklokker ikke ringe, lyder vurderingen var tidligere PET-chef.
"Min personlige opfattelse er, at det burde ikke være nok," lyder det fra Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef i PET.
Han siger samtidig, at Henrik Sass Larsens ministerfrafald ikke kan have det mindste at gøre med, hvad PET mener og ikke mener.
"PET kan ikke bestemme, om nogen skal være minister eller ikke være minister. Det ville ikke være et land, jeg havde lyst til at leve i, hvis det var sådan," oplyser Hans Jørgen Bonnichsen.
Dermed ville Helle Thorning-Schmidt altså sagtens kunne ansatte Henrik Sass Larsen som minister. Hvis hun ellers vil.